15. januar 2008, 22:30

Fremover vil flere danskere være i stand til at tage deres udenlandske ægtefælde med til Danmark.

Det er konsekvensen af en dom afsagt ved EU-domstolen for en måned siden, oplyste integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i går ved et åbent samråd i Folketingets udlændingeudvalg.

Dommen fra december gav en hollandsk mand, der havde boet i England, ret til at tage sin datter fra Surinam med tilbage til Holland, selv om han ikke havde arbejde, som ellers var et krav for familiesammeføring.

Det betyder, at flere af de danskere, som har boet og arbejdet i Malmø eller Flensborg i ly for de stramme familiesammenføringsregler, nu kan tage deres udenlandske ægtefælle med til Danmark for at studere, eller sågar gå på dagpenge som arbejdsløs. Også selvom danskeren er på bistand og ægtefællen kommer fra et ikke-EU-land.

Hidtil skulle man opfylde tre betingelser for at kunne bryde med den stramme danske udlændingepolitik og tage en udenlandsk ægtefælle med til landet.

Man skulle have været tilknyttet arbejdsmarkedet i et andet EU-land, man skulle tilknyttes arbejdsmarkedet i Danmark – og den udenlandske ægtefælle skulle have opholdt sig legalt i det andet EU-land.

Nu er kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet bortfaldet.

Ingen åben ladeport
Ingen har et præcist overblik over, hvor mange af de danskere, som er bosat i udlandet, der kan benytte den nye åbning i den stramme danske udlændingepolitik. Men integrationsministeren tror ikke, at de ændrede regler får store konsekvenser for mange, der er bosat i udlandet.

»Jeg ved ikke, om de har et reelt arbejde. Det må afhænge af sagerne. Man skal ikke misforstå det og tro, at nu kan alle blive familiesammenført. Man skal opfylde reglerne for fri bevægelighed og kunne dokumentere, at man har været reelt i arbejde i værtslandet,« siger Birthe Rønn Hornbech.

Tilfredshed hos R og S
Politisk ordfører for de Radikale, Morten Østergaard, er langt mere tilfreds, og han tror, at de nye regler får stor betydning.

»Det er en meget markant ændring, der gør, at vi næsten er i mål i forhold til at få ryddet op i de stramninger, regeringen lavede i 2004, og jeg tror, det vil blive modtaget med stor glæde og fornøjelse hos danskere i Malmø og Flensborg og andre steder,« siger Martin Østergaard og fortsætter:

»Andre er nok bedre til at svare på, hvor mange det drejer sig om, men det giver jo også en mulighed for, at nogen fremover kan vælge at indrette sig sådan, fordi det nu ligger helt fast, at man gerne må tage et ophold i udlandet og arbejde i en periode med det ene formål at komme uden om de stramme, danske udlændingeregler. Det er derfor en god og rigtig udvidelse af EU-retten, der samtidig understreger, at de regler, vi har i Danmark, slet ikke matcher resten af Europa.«

Også socialdemokraternes indfødsretsordfører, Henrik Dam Kristensen, er meget tilfreds med den ændrede praksis.

»Der er ingen tvivl om, at regeringen er gået for langt, og man har krænket EUs regler om fri bevægelighed. Nu lægger regeringen sig så ned på maven og ændre praksis,« siger han.

DF ærgrer sig
Langt mindre tilfredshed er der hos Dansk Folkeparti. Integrationsordfører Martin Henriksen ærgrer sig:

»Det virker meget mystisk, at EU-systemet blander sig i den stramme danske udlændingepolitik, som et flertal af danskerne ønsker. EU underkender dansk lovgivning, og det er næsetn umuligt at sige, hvilken konsekvens, det får,« siger han.

Ekspert: Ikke fri adgang
EU-eksperte Marlene Wind kender ikke den præcise dom, men advarer mod at tro, at det vil føre til fri indvandring.

»Men det er klart, at der vil være nogle sager, som man af menneskerettighedsmæssige årsager vil skulle acceptere i et EU, hvor der er fri bevægelighed mellem landene. Det kan man ikke undgå, derfor vil sagen også interessere mange – ikke bare hollænderne men også danskerne.«