To dræbt i sammenstød med bus

En trafikulykke syd for Køge har kostet to personer livet. En personbil påkørte en bus, oplyser politiet til bt.dk.

En personbil kolliderede tirsdag morgen med en bus i krydset mellem hovedvej A2 og Turebyholmvej syd for Køge.

- Alarmen kom kl. 9.14. Det er en personbil, der har påkørt en bus. Der er to personer i bilen, der er konstateret døde i ulykken. Der er meldinger om, at der ikke var passagerer i bussen. Vi forsøger at redde de mennesker vi kan på nuværende tidspunkt, oplyser vagtchefen ved Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi til bt.dk.

Politiet er på stedet for at rydde op efter ulykken. Det vides endnu ikke hvor mange personer der var i personbilen, eller hvordan ulykken skete.