Danmark bliver igen overrendt af dræbergopler. Her er de.
20. august 2010, 11:49
Danske farvande invaderes af hobetal af de såkaldte dræbergopler, som få måske også kender som det mindre navnkundige Mnemiopsis leid.
Det viser helt nye optællinger fra et hold biologer under ledelse af professor Hans Ulrik Riisgaard fra Biologisk Institut, Syddansk Universitet, som igennem de seneste år har holdt skarpt øje med goplens færden i danske farvand, skriver videnskab.dk.
- Vi fangede store mængder dræbergopler med vores særlige goplenet i den centrale del af fjorden. Men optællingerne er endnu ikke færdige, så vi kan ikke sige, om der er flere eller færre i år end i de sidste tre år, siger Hans Ulrik Riisgaard.
Ingen grund til nervøsitet
Forskernes har især observeret mange dræbergopler i Skive, men også i Kerteminde har forskerne for første gang i år set goplen. Desuden har forskerne fået folkelige indberetninger om, at der er set dræbergopler i Rømø og i Fænøsund i Lillebælt.
Trods det dramatiske navn skal man ikke være bange for, at dræbergoplen er farlig for mennesker.
Dræbergoplen er en uønsket gæst i Danmark, fordi den spiser det zooplankton, der udgør andet led i havets fødekæde, og der er utallige eksempler på, at de har truet fiskebestanden og på den måde ødelagt fiskeriet rundt omkring i verden.
Det stigende antal af dræbergopler skyldes ofte, at der er blevet mennesker har fisket mange af fiskene ud af havet. De fisk ville normalt have spist goplerne på larvestadiet.

































