1. oktober 2009, 11:55

Clement Kjærsgaard: Før vi skal tale krig, skal vi tale bogmarked. Søren Gade, sig mig en gang, hvordan går det med her bog, som I muligvis er kommet til at lække og muligvis ikke har lækket.

Søren Gade: Nu har jeg spillet Komiske Ali i snart en hel uge, og det er jeg ved at være godt og grundig træt af. Jeg ved dybest set ikke, hvad historien bliver i morgen. Hvad skal jeg nu ud og forsvare? Der er sikkert et eller andet.

Clement Kjærsgaard: Der er sikkert et eller andet.

Søren Gade: Der er sikkert en hemmelig rapport i Politiken igen i morgen.

Clement Kjærsgaard: Tag os tilbage her. Der er en bog. I siger, den må ikke ud, i hvert fald ikke indtil retten har taget stilling til den. Den indeholder afsløringer om Afghanistan. Forlaget har ikke udsendt den, så trykker Politiken den, og pludselig er der en version på nettet nu efter megen opstandelse, som man siger måske er kommet fra Forsvaret. Er den det?

Søren Gade: Nej, det er den ikke.

Clement Kjærsgaard: Det er den ikke?

Søren Gade: Altså, prøv at hør. Altså så er jeg. Jeg sidder helt ude på planken. Hvis det nu skulle vise sig at være rigtigt, så er jeg på vej ned i vandet, og det kan jeg garantere dig for, det er den ikke. Men den er væk fra nettet, og det er jo nok, fordi der er en, der synes, den fik nok for meget politisk bevågenhed, at der lå en version ude.

Clement Kjærsgaard: Men du afviser det klarere nu, end du har gjort før, ikke?

Søren Gade: Nej, det har jeg sådan set gjort hele tiden.

Clement Kjærsgaard: Du er nu stensikker og fuldstændig overbevist om.

Søren Gade: Jeg er fuldstændig stensikker, som man nu kan være som politiker. Men her er oddsene jo ret store, ikke? Fordi hvis jeg her tager fejl, så er der et enkelt vidne eller to, som kan fortælle mig i næste uge "vi kan egentlig godt huske, hvad du sagde, Søren". Men det har de altså ikke.

Clement Kjærsgaard: Hvem får det konsekvenser for, hvis det alligevel viser sig at være en kilde i forsvaret?

Søren Gade: Far her (fløjter og peger på sig selv). Det hedder jo. Jeg er jo direktøren for det hele, og det hedder "the buck stops here". Det ender altid med, at det er mig, der står på en eller anden fjernsynsudsendelse eller avis og skal forklare og forsvare alting, sådan er det at være i politik. Der ligger en bananskræl til dig et eller andet sted, som du skal falde i. Du ved ikke, hvad det er for et, jeg håber bare ikke, det bliver det her.

Clement Kjærsgaard: Nej. Så der er ikke nogen risiko for, at du finder en eller anden, som siger "nå, men det er nok mig", så du kan blive siddende, og han skal gå.

Søren Gade: Altså, jeg har i hvert fald ikke nogen vidende om det på nuværende tidspunkt, jeg er omgivet af gode mennesker, som vil mig det godt, håber jeg, og det er så det, jeg holder mig til.

/ritzau/