Disse ministre skal ud

Videnskabsminister Helge Sander

Der er kamp om mediernes gunst, og Helge Sander har ikke været i stand til at sælge VK-projektet overfor medierne. Derfor mener de politiske ungdomsformænd, at han skal vige pladsen til fordel for nye unge kræfter.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Havde tidligere en stor stjerne hos de unge, men de mener, han har mistet sin idealisme, efter han blev minister. Han er for fokuseret på rygestop og sund mad og burde koncentrere sig om at få bragt ventelisterne ned. Derfor skal han ud.

Kulturminister Carina Christensen

Der er langt større talenter i den konservative folketingsgruppe, ifølge de unge. Hun duer ikke som minister - hun er for usynlig og hun smiler til det hele, hvor hun langt oftere burde sætte foden ned.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs

Hun mangler gennemslagskraft og idealisme. Egentlig mener ungdomsformændene, at hun var et lysende talent tidligere, og derfor er det på tide, at hun kommer væk fra ministeriet og genfinder de gamle takter.

Velfærdsminister Karen Jespersen

Karen Jespersen har ikke slået igennem som velfærdsminister. Hun er for koncentreret om at føre værdikamp, og den kamp skal ikke føres fra regeringen, men fra folketingsgruppen, synes ungdomspolitikerne.