DF: Alle danskere skal i DNA-register

Dansk Folkeparti vil have alle danskere i et nationalt DNA-register. Det vil forbedre politiets opklaringsarbejde og forebygge forbrydelser, mener partiet. Justitsministeren er ikke begejstret.

Dansk Folkeparti (DF) vil oprette et nationalt DNA-register, der skal give politiet adgang til alle danskeres genetiske fingeraftryk. Partiets næstformand og formand for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup, oplyser, at DF i forbindelse med den kommende folketingssamling vil stille forslag om et samlet, dansk DNA-register.

Peter Skaarup forestiller sig, at danskere kan få taget en vævsprøve til registeret, når de er ved deres læge, ligesom blodprøver fra det såkaldte PKU-register skal bruges til at registrere alle danskeres genetiske profiler.

Som Berlingske Tidende kunne fortælle i mandags har politiet allerede i al stilfærdighed fået adgang til PKU-registeret, der er en såkaldt sundhedsbiobank, der bliver opbevaret på Statens Seruminstitut. Det indeholder 1,8 millioner blodprøver, der er blevet taget fra næsten alle nyfødte danskere siden begyndelsen af 1980erne.

Frivilligt register
Det skal ifølge Peter Skaarup være frivilligt at blive registreret i et kommende DNA-register.

Han er sikker på, at langt de fleste vil sige ja, og det vil sammen med oplysningerne fra PKU-registeret bidrage til, at alle danskere før eller siden vil komme i det foreslåede DNA-register.

»Det handler om at give politiet et rigtig godt redskab,« siger han og vurderer, at et genetisk register også kan være med til at forebygge forbrydelser:

»Jeg kan faktisk kun se fordele. Langt de fleste danskere har rent mel i posen og kan derfor ikke have noget imod at være i et DNA-register.«

Justitsminister Lene Espersen (K) er skeptisk over Peter Skaarups plan. Hun mener ikke, at politiet behøver at have genetiske profiler fra alle danskere til rådighed for at opklare forbrydelser.

»Jeg synes det er et skråplan. Det minder om noget, der nærmer sig et overvågningssamfund,« siger hun.

Lene Espersen henviser til, at politiet allerede har et DNA-register til rådighed. Alle, der bliver sigtet for forbrydelser med en straframme på halvandet år eller mere, kommer nemlig i politiets DNA-register. I øjeblikket er der registreret cirka 29.000 personprofiler og omkring 13.000 genetiske spor fra gerningssteder i dette register.

Justitsministeren tilføjer dog, at hun »gerne vil lytte til argumenter fra Dansk Folkeparti«.

Chefpolitiinspektør i Østjyllands Politi John Thorup Jacobsen ønsker ikke at kommentere det konkrete forslag fra DF.

Han tilføjer dog, at det »fra et rent politifagligt synspunkt forholder sig sådan, at et større register vil forøge mulighederne for at opklare flere forbrydelser«.

Statens Seruminstitut har tidligere i Berlingske Tidende advaret imod at bruge blodprøverne fra PKU-registeret til at skabe et landsdækkende DNA-register. Bl.a. fordi det vil koste en til fem milliarder kroner at gøre det.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.