Hvad betyder børnehaven for børns udvikling? Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har indsamlet svarene internationalt.
6. november 2009, 22:30
?Hvad betyder antallet af børn per pædagog for børnene
En række undersøgelser viser, at gode normeringer i børnehaven hænger positivt sammen med børnenes senere skolepræstationer. Børn fra børnehaver med god normering læser bedre og går færre klasser om.
?Hvordan ved man det
I et amerikansk forsøg placerede man tre-fire-årige børn tilfældigt i 29 børnehaver, hvor personalets uddannelse og normeringerne varierede fra syv børn til fire børn per voksen. Efter ni måneder sammenlignede man og så tydelige gevinster for de børn med mere uddannet personale og bedre normeringer. De var mere samarbejdende, mindre aggressive, med større ordforråd og en større almen viden end de andre børn.
?Hvilken indflydelse har normeringen på pasningen
Færre børn per voksen og mindre børnegrupper medfører mere stimulerende, mere støttende og mindre restriktiv og »management-præget« pasning, idet der er bedre mulighed for at imødekomme det enkelte barns behov.
?Indvirker normeringen på børnenes sundhed
I et studie af franske og ungarske dagtilbud målte man efter stresshormonet kortisol i børnenes spyt for at se, hvor stressede de var. Her fandt man, at jo færre børn per voksen, desto lavere kortisol-niveau. Kortisol påvirker især den del af hjernen, som er central for hukommelse og indlæring. En svensk undersøgelse af toethalvt- til fireethalvt-årige børn understøtter resultatet. Her kunne man måle øgede mængder stresshormon i børnenes urin efter en ændret normering fra tre til fem børn per voksen.
?Kan man sætte en grænse
Det er vanskeligt at angive præcise normeringer, men der findes et antal rapporter og artikler, der forsøger at anbefale en standard for normeringer. F.eks. anbefaler en række forskere, at normeringen for børnehavebørn ikke bør overskride otte børn per voksen, hvis man vil undgå de skadelige virkninger.
Svarene er omformulerede uddrag af forskningsoversigten »Børnehavens betydning for børns udvikling« udgivet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, den 30. september 2009



































