11. oktober 2007, 08:00

Folkeafstemning? Man kan se skrækken i politikernes øjne. For tænk sig, hvis det skulle ende med et dansk nej. Hva’ så? Vi er allerede nede på et trekvart-medlemskab på grund af vores fire forbehold. Alligevel er de selvsamme politikere begyndt at varme op til en debat, som på overfladen kunne pege i retning af en folkeafstemning. Mest markant de Konservatives politiske ordfører Pia Christmas-Møller og Ny Alliances Naser Khader. Begge taler for en afstemning. Senest er også Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt kommet på banen igen. Hun har siden det seneste topmøde før sommerferien talt om, at selv om EU-traktaten ikke juridisk set skal sendes til afstemning, så kan der være politiske grunde, der gør, at vi må have en afstemning. Det synspunkt har hun netop gentaget forud for Folketingets store forespørgsel i dag om EU-traktaten.

Men det er i første opgang løs krudt fra hendes side. Som Gallup-målingen i Berlingske Tidende dokumenterer, vil et flertal gerne have en afstemning, og sådan er det også hos Helle Thorning-Schmidts egne vælgere. Det er de mennesker hun taler til.

Men sagen er, at Helle Thorning-Schmidt slet ikke ønsker sig nogen folkeafstemning. Bemærkningen om, at hun også vil kigge traktaten igennem med politiske briller, er nærmere en bemærkning til hendes egne medlemmer og vælgere. Med den bemærkning får hun signaleret, at hun tager folks ønsker langt mere alvorlig end Fogh gør.

Så statsminister Anders Fogh Rasmussen kan i første omgang ligne taberen i det abespil, der foregår: Hvem får ansvaret får, at vælgerne ikke skal høres ved en folkafstemning.

Han har mange hensyn at tage, før han melder ud, om den danske folkeafstemning. Han er presset fra EU-systemet, der mildt sagt ikke er interesseret i flere folkeafstemninger end højst nødvendigt. Han er presset af det faktum, at endnu et dansk nej kan være begyndelsen til enden på det danske EU-medlemsskab, og han kan gå over i historiebøgerne som den statsminister, der kuldsejlede det endeligt. Han er presset af Storbritannien, hvor premierminister Gordon Brown er i svære vanskeligheder og under pres for at sende reformtraktaten ud til folkets dom. Det bliver svært for Anders Fogh Rasmussen at sige nej til en dansk afstemning, hvis briterne skal stemme, og det var næppe en tilfældighed, at Anders Fogh Rasmussen var en tur i Downing Street i går forud for Lissabonmødet.

Og endelig er han presset af danskernes krav om en folkeafstemning.

Så når Helle Thorning-Schmidt siger, at hun ikke vil lade EU-politikken gå op i indenrigspolitik, er det nærmest en selvmodsigelse. For med de socialdemokratiske meldinger er der allerede gået indenrigspolitik i det. Hun ser ingen interesse i at hjælpe Anders Fogh Rasmussen med en ubehagelig opgave. Vil vælgerne, der bredt ønsker en folkeafstemning om den næste traktat, belønne politikerne for at fratage dem muligheden for at stemme? Nej! Derfor vil hun have Anders Fogh Rasmussen til at tage skraldet, hvis en folkeafstemningen skal aflyses. Så hun må samtidig være bevidst om, at hendes løse krudt kan ende med at ramme, hvis hun er med til at skrue forventningerne til en folkeafstemning for langt op.