9. januar 2008, 21:56

Det er ved at være jul, og Benjamin, Lasse og Anders, der går i 2.g. på et gymnasium i Gentofte, er fredag den 21. december på vej til en hyggeaften hos en klassekammerat i Vanløse. Den kommende ferie skal fejres med en ramme øl, som Anders bærer under armen. Drengene tager metroen fra Københavns centrum ud til Vanløse, skifter til S-toget og kører til Jyllingevej Station, hvor de står af. Her sidder en flok jævnaldrende drenge og piger, der skal vise sig at blive et meget dårligt bekendtskab.

Den korte gåtur fra stationen til kammeratens hjem går ned ad Jyllingevej, og her kan Benjamin, Lasse og Anders mærke, at nogen følger efter dem. De joker lidt med det, går hurtigere og drejer endelig om hjørnet til Krogebjerg. De andre er stadig lige i hælene og beder nu om rammen med øl. Den får de. Som tak får Anders nikket en skalle. Det næste de tre drenge husker er, at de bliver slået på med knytnæver og sparket til.

»Hvad vil I,« råber Benjamin uden at gøre modstand, mens Anders får afværget et spark på vej ind i hans mave.

»Vi vil have jeres penge,« råber voldsmændene.

Men drengene har ingen penge på sig. På det tidspunkt bliver Lasse slået omkuld og bløder. Han går i panik, rejser sig op, løber af sted til nærmeste hoveddør, mens han føler sig forfulgt af flokken. Det er han heldigvis ikke. En kvinde åbner sin hoveddør, får Lasse indendørs og ringer til politiet. Imens får de to andre flere slag og spark, inden flokken forsvinder og politiet kommer. Kvinden får fat i Benjamin og Anders, som leder efter Lasse ude på vejen. Alle tre bliver kørt på skadestuen med flækkede læber og ondt i lemmerne.

Reaktionerne kom senere
De tre gymnasielever er ikke de eneste, der er blevet overfaldet i København den seneste tid. Det sker hvor som helst. Og for hvem som helst. Unge skoleelever, rockere. På Østerbro og Nørrebro og senest knivdrabet på en ung mand lørdag i Indre By midt i visitationszonen, hvor politiet kropsvisterer for at finde ulovlige våben. Til al held havde de syv personer, der overfaldt Benjamin, Lasse og Anders ikke en kniv. De brugte den i hvert fald ikke.

»Det første vi tænkte på var, om de havde en kniv,« siger tre drenge samstemmende. Hvad der så kunne være sket, kan man kun gisne om. Drengene slap med knubs og en hjernerystelse for både Anders og Benjamins vedkommende. Troede de. For de efterfølgende dage kom den psykiske reaktion. De tre gymnasielever tænkte på overfaldet hele tiden.

»Jeg havde virkelig ikke energi til noget som helst. Jeg forsøgte at tage til en julefrokost dagen efter, men jeg måtte gå hjem, fordi jeg havde brug for at være alene,« siger Benjamin.

»Jeg sad og så et program på TV om fængsler, og på det tidspunkt tænkte jeg meget over, at der kunne de i virkeligheden sidde, hvis de var blevet fanget. Men jeg har altså ikke brug for hævn,« siger Anders.

Drengene har talt meget sammen om overfaldet. På skadestuen var beskeden fra lægen, at de skulle få talt det hele igennem og gå til lægen, hvis de fik det dårligere. Det har ingen af dem dog gjort. Hverdagen er gået videre.

»Men jeg tænker nok lidt mere over, hvem der går bagved mig,« siger Benjamin.

Aldrig tilbage
Tilbage på gerningsstedet i går godt tre uger efter overfaldet, ser de tre drenge nu hele området i dagslys sammen med Berlingske Tidende.

Huset, hvor Lasse blev lukket ind af en venlig kvinde, er en rød murermestervilla med en have, hvor gyngerne vidner om en småbørnsfamilie. Hundene gør i vinduet. Og ved indkørslen står et til salg-skilt foran huset denne grå dag.

»Jeg kan simpelthen ikke lide at være her. Jeg får det virkelig dårligt,« siger Lasse efter et stykke tid. Han er blevet bleg, og han fryser, siger han. De andre har det også mærkeligt med at være tilbage. Klassekammeraten, som de tre drenge var på vej til fest hos den aften, hvor overfaldet faldt sted, har lovet at give en kop kaffe lige rundt om hjørnet.

»Hans mor har lovet at køre os til stationen, så vi ikke skal ud på Jyllingevej igen. Og så skal jeg ellers aldrig mere tilbage hertil,« siger Lasse.