10. august 2009, 20:45 – opdateret 11. august 2009, 09:16

Solveig og Julie har netop overstået det første gymnasieår, og de ved allerede nu, hvad de skal beskæftige sig med i deres voksenliv. Solveig vil gerne være journalist, og Julie designer.

Ikke bare en menig journalist eller anonym skrædder i en tøjkæde. Ambitionen hos begge er intet mindre end at være de bedste inden for deres fag. Pigerne er tvillinger, 18 år og bor i en lille by i nærheden af Holstebro.

Det er ikke kun i fremtiden, de vil være blandt de bedste. De sætter også skrappe krav til deres præstationer i skolen og til eksamener. De ved, hvad de skal gøre for at opnå deres mål, og det er kun deres eget ansvar at nå dertil.

»Jeg ved, hvad der skal til for at få en høj karakter, og hvis jeg ikke yder den indsats op til en eksamen, bliver jeg selvfølgelig irriteret på mig selv over, at jeg ikke har taget mig ordentligt sammen. Det betyder jo meget for mig at klare mig rigtig godt. Det er vel meget naturligt gerne at ville være rigtig god til det, man laver,« siger Solveig, der har en fast forestilling om, at det nok skal lykkes for hende at nå dertil.

Pigernes generation bliver kaldt for Generation Y. Det er en generation fuld af håb for fremtiden. Ifølge en Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske Tidende ser 95 pct. af de unge enten overvejende positivt eller meget positivt på deres egen fremtid. Men modsat tidligere tider tager de unge i dag det fulde ansvar for deres succes og nederlag. Deres forventninger peger indad. Mod sig selv, mod livet og ikke mindst mod fremtiden.

Ikke mere »samfundets skyld«

For et par generationer tilbage havde de unge en holdning om, at det var samfundets skyld, når de for eksempel ikke kunne få job. I dag kigger de indad og reflekterer over, hvad de ikke har gjort godt nok, siden de ikke fik deres drømmejob. Det gør de unge både skrøbelige og ressourcestærke.

- På den ene side tager de mere ansvar for eget liv, hvor de for eksempel på arbejdsmarkedet selv går til deres ledere, hvis de oplever problemer i stedet for at bruge fagbevægelsen. På den anden side bliver problemet, at hvis de er ansvarlig for deres egen succes, er de også selv ansvarlig for deres fiasko, og det gør dem mere udsatte. For hvad gør du, hvis du ikke lykkes i dit eget personlige projekt, som du selv har formet? Der bliver ikke andre end dig at holde ansvarlig, siger ungdomsforsker på DPU, Aarhus Universitet Jens Christian Nielsen om Generation Y.

Psykolog Ole Lund Sørensen, der er tilknyttet ungdomsrådgivningen NetOpNu på ungdomsuddannelserne i Sønderjylland, oplever bagsiden af alle forventningerne, som en stor stigning af frustrerede unge, der søger psykologisk bistand. De unges høje krav til egne præstationer sammenlagt med samfundets krav om at vide, hvad de vil med deres liv, og hvilke kompetencer de har, presser flere og flere.

»De skal være med på beatet i forhold til mode, tøj og musik, og hvis den måde, de kan få opmærksomhed på er ved at være dygtig i skolen, så udvikler de sig jo til små perfektionister. Så skal de bringe det ud hele vejen rundt i tilværelsen, så de både skal være perfekte i deres udseende, hjem og skolepræstationer, og dermed lægger de jo pres på sig selv i alle livets sammenhænge,« siger han. Ifølge ham har mange af de unge styr på deres liv igennem en grundig plan for, hvad de skal de næste mange år.

»De færreste har oplevet nederlag igennem deres liv. De er opdraget til, at alt kan lade sig gøre. Når nederlaget så kommer, er det et kæmpe identitetstab. Hvis ikke de scorer et 12-tal til studenterhuen, så bryder de sammen. Den løsningsmodel og strategi, de har valgt for deres liv med, at de skal være perfekte, er den, der er kilden til deres problemer. Den strategi gør, at de ikke kan overskue noget. Da man ikke kan være perfekt i alle livets sammenhænge, så kollapser man på et tidspunkt. Hvis man stadigvæk forsøger at være perfekt, så vedligeholder man kollapset,« siger han. Derfor hjælper rådgivningen mange unge med at lære at gå på kompromis med visse områder i livet.

Julie og Solveig skal føle sig godt tilpas i det tøj, de tager på. Tøjet skal afspejle, hvem de er. Julie kan skifte tøj fem gange om morgenen, før hun finder det rigtige match. Hun følger godt med i, hvad der er på mode.

Solveig gør en indsats for at finde unikt retro-tøj, så hun altid har sit helt eget udtryk. Det skal føles helt rigtigt, siger de.

- Tøjet skal repræsentere mig, siger Julie, og på den måde understreger de Jens Christian Nielsens pointe om, at de unge vælger stil, venner og uddannelse ud fra, om det føles rigtigt.

»Hvis ikke det føles rigtigt at være blandt de venner eller på den uddannelse eller i det tøj, vælger de det fra. Det projekt, de har kastet sig ud i, kan altid blive bedre. De kan altid blive bedre,« siger han.

Det er ikke forældrene, der dikterer, at de unge skal være nummer ét i skolen, eller at de skal se ud på en bestemt måde – kun at de klarer sig godt.

En ønsket generation

Solveig undrer sig over, hvordan der kan være så store forskelle på forældrenes generation og hendes egen med hensyn til deres syn på uddannelse.
»Var det fordi, at det var sværere at få høje karakterer dengang mine forældre gik på gymnasiet, siden de kun fik lave karakter? For i dag er det da normalt at få 10-taller,« siger hun.

Det paradoksale er, at Generation Y i højere grad end tidligere er en ønsket generation. Forældrene har tilrettelagt deres liv efter poderne, og derfor er der mange unge, der forsøger at skjule eller skåne forældrene for deres problemer.
»Vi er i vores undersøgelser stødt på flere unge, der har skåret i sig selv, som siger, at det værste ville være, hvis forældrene opdagede det, fordi de ville blive så kede af det,« siger Jens Christian Nielsen. En del af problemet ligger i, at forældrene ikke altid har haft tid nok til at være sammen med børnene igennem opvæksten, idet karriere og efteruddannelse også har haft en høj prioritering.
»Mange unge mangler det, jeg kalder for psykologisk ilt. Først og fremmest fordi vi forældre har travlt med at realisere os selv, som gør, at mange ikke har opnået den der sikre tilknytning til familien. Så er det skole og kammerater, der skal give dem det,« siger Ole Lund Sørensen, der samtidig roser generationen af unge, der kæmper med forventningerne.

»Det er nogle fantastiske unge, vi har. De prøver virkelig bare at leve op til omverdenen og deres egne forventninger. De er virkelig pligtopfyldende og fulde af entusiasme, så rammerne skal bare justeres, så de ikke brænder ud og ikke glemmer sig selv i processen.«
Selv om Julie og Solveig er bevidste om at justere egne forventninger til deres præstationer, er det ikke noget, der rokker ved planen om, hvad de skal foretage sig de næste mange år.
»Først skal jeg have succes som designer, så jeg kan realisere mig selv. Først derefter vil jeg stifte familie,« siger Julie.