En daginstitutionsplads koster 52.954 kroner i København, mens gennemsnitsprisen er 29.559 kroner i landets seks største byer. Nu vil Socialdemokraterne på Københavns Rådhus vide, hvad pokker der sker.
11. maj 2009, 13:54 – opdateret 11. maj 2009, 15:16
Socialdemokraterne på Københavns Rådhus kræver nu en kulegravning af udgifterne til børnepasning. Det sker efter, at en ny rapport har afsløret, at prisen for en institutionsplads i hovedstaden er oppe på 52.954 kr., mens gennemsnittet i landets seks største byer er 29.559 kr.
- Vi skal have fundet en forklaring på, hvorfor børnepasning er så dyr i Københavns Kommune. Jeg er faktisk stolt af, at København gerne vil bruge mange penge på børnene, men jeg er bekymret for, om vi får kvalitet for alle pengene, siger Socialdemokraternes gruppeformand Jesper Christensen.
Københavns udgifter til en plads i dagplejen, i daginstitutioner og skolefritidsordninger for børn op til 14 år er 44 pct. højere end gennemsnittet i de seks største byer, som også tæller Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers.
Bureaukrati kan være en forklaring
Ifølge Jesper Christensen er det en kendsgerning, at huslejepriserne er forholdsvis høje i København. Men det er ikke alene forklaringen, mener han.
- Der er ingen tvivl om, at kvaliteten er i orden. Men jeg tror ikke, at forældre og personale oplever, at kvaliteten ligefrem er 44 procent bedre end i andre kommuners institutioner. Jeg tror, der er penge, som forsvinder andre steder hen end til institutionerne, siger Jesper Christensen.
Hvor forsvinder de hen?
- Jeg tror, det kan hænge sammen med vores høje administrationsomkostninger. Og vi bør i hvert fald forfølge, om det hænger sådan sammen, siger Jesper Christensen og bekræfter, at han tror, at årsagen er Københavns unødige buraukrati.
Alligevel mangler der penge
Den socialdemokratiske gruppeformand erkender, at det kan virke påfaldende, at kommunen bruger så mange penge på børnepasning samtidig med, at der næsten konstant mangler penge til det nødvendige antal institutionspladser, så politikerne må bevilge den ene ekstrabevilling efter den anden.
- Det kan dække over min pointe om, at institutionerne ikke oplever, at pengene havner ude hos dem selv. Og hvis det skyldes underlige bevillingsregler eller sådan noget, så er det bestemt noget, der skal kigges på. Så det her er en stor udfordring for Børne og Ungdomsforvaltningen samt borgmesteren, siger Jesper Christensen.



































