17. april 2010, 14:38

Tusindvis af fly er grounded, hundredtusindvis af flypassagerer må blive på jorden, og millioner af kroner fosser ud af flyselskabernes kasser - alt sammen på grund af en islandsk askesky, der breder sig over et par millioner kvadratkilometer nordeuropæisk territorium.

LÆS OGSÅ: Askeskyen kan vare op til fem dage

Får den voldsomme vulkanaktivitet i det sydlige Island aldrig en ende?

Ifølge lederen af Nordisk Vulkanologisk Institut i Reykjavik, danskeren Rikke Pedersen, er det »100.000 dollar spørgsmålet som ingen kan besvare«. Som hun forklarer:

»Det kan vare fra nogle dage til nogle få år. Men hvis det bliver ved i en længere periode, bliver det i intervaller. Så vil aktiviteten forsvinde i perioder og komme tilbage med ny askeproduktion.«

LÆS BLOGGEN: Katla-katastrofen lurer

Vulkaneksperten forklarer, at vulkanismen fra krateret under gletsjeren Eyjafjallajökull i det sydligste Island er »ekstremt eksplosiv« her i den første fase.

Det skyldes, at magmaen - altså smeltede bjergarter, der vælter op fra Jordens indre - konstant smelter store mængder gletsjeris, hvilket gør vulkanen ekstra sprængfarlig med tilsvarende stor askeudvikling.

»Det er et stort krater med meget is. Der er et 200 meter tykt islag inde i krateret. Så man skal ikke forvente, at den løber tør for vand lige med det samme. Selvfølgelig bliver tilførslen af vand mindre, som tiden går, men vi kan ikke sige, hvornår man kan forvente, at den eksplosive vulkanisme aftager.«

LÆS OGSÅ: Islands vulkaner kan nedkøle klimaet

Hele området omkring Eyjafjallajökull er angiveligt i færd med at hæve sig. Hvad skyldes det?

»Det er et tegn på trykændringer inde i vulkanen - at magmaen presser sig på fra neden. Siden juni i fjor har vi målt ophævning på mindst 20 cm samt en hel del seismisk aktivitet.«

Katlas magmakammer

Mens Eyjafjallajökull er en mindre gletsjer med en relativ lille vulkan, har den en langt større nabo lidt længere mod øst, nemlig den bornholmstore gletsjer Mýrdalsjökull. Under sit tykke isdække gemmer den store gletsjer på en uhyggelig hemmelighed, den meget farlige og store vulkan Katla, der typisk går i et voldsomt udbrud hvert 50. år.

LÆS OGSÅ: Alle artikler på Berlingske.dk om Island og vulkanen

I modsætning til Eyjafjallajökull-vulkanen rummer Katla et enormt underjordisk magmakammer. Dertil kommer, at dens caldera eller kraterindsynkning har en diameter på hele ti kilometer - adskillige gange større end dens beskedne nabo.

Katla havde formentlig et mindre udbrud i 1955, men det var så beskedent, at det aldrig lykkedes for magmaen at smelte og bryde igennem det overliggende islag på op mod 700 meters tykkelse.

Det lykkedes til gengæld for den i 1918, da vulkanen gik i det formentlig mest eksplosive udbrud, Island har oplevet i sin nyere historie.

For bønderne i området blev udbruddet katastrofalt. Deres marker blev dænget til i centimetertykke askelag, dag blev forvandlet til nat, og husdyr døde af sult og forgiftninger i hobevis. Men det værste var de såkaldte jøkelløb eller jökulhaups, som islændingene kalder dem.

LÆS OGSÅ: Ildlandet: Om de frygtede gletsjerløb

Katla smeltede nemlig nærmest ubegribelige mængder is, der styrtede ud over gletsjerranden som en blanding af vand, mindre isbjerge, jord og grus i meterhøje mure. De ødelagde alt på deres vej ned over skrænterne og bragte så mange sedimenter med sig, at kystlinjen blev rykket tre til fire kilometer længere mod syd. Ifølge nutidige beregninger førte jøkelløbene så meget vand med sig, at de i nogle dage fik selv Amazonfloden, der er verdens vandrigeste, til at blegne i sammenligning.

Er klar til at gå af

Ifølge Rikke Pedersen er der sandsynligvis ingen direkte forbindelse mellem de to vulkaner. Men Katla og Eyjafjallajökull fødes formentlig fra samme kilde af smeltede bjergarter i ca. 20 kilometers dybde.

»Jeg ønsker ikke at male Fanden på væggen, men Katla er formentlig klar til at gå af. Vi har forventet et Katla-udbrud i lang tid, for den har en cyklus med udbrud med omtrent 50 års mellemrum, og eftersom det sidste store var i 1918, så er det på høje tid. Heldigvis ser vi i øjeblikket ingen jordskælv i og omkring Katla, men det kan hurtigt ændre sig.«

Så alle holder vejret i Island i disse dage?

»Det har vi næsten ikke tid til. Vi forsøger bare at begrænse skaderne af det, der allerede sker. Bare i går havde vi flere eksempler på bønder, som fik lov at vende tilbage til deres gårde for blot straks efter at få besked om, at de igen skulle evakueres af frygt for nye flodbølger. Der er allerede meget store ødelæggelser i det sydlige Island.«