Dengang der var snestorme til

Midt i forbandelsen over de store snemængder denne vinter er det værd at huske på, at det har været meget værre engang.

»Det her er ingenting i forhold til snestormen i 1978-79.«

Stig Rosenørn, meteorolog, vejrhistoriker og forfatter til en række populære bøger om vejret i Danmark, er hurtig til at sætte tingene på plads.

Måske er snedynen over hovedstadsområdet i øjeblikket på sit tykkeste siden begyndelsen af januar 2003. Og måske har landet som sådan ikke oplevet snemængder af en kraftigere kaliber, siden adskillige tage over bl.a. nordjyske sportshaller kollapsede under snetrykket i slutningen af februar 2007.

BILLEDSERIE: Dengang med rigtig isvinter

Men vil man for alvor se snestorm over Danmark, er der ikke andet at gøre end at skrue tiden tilbage til 28. december 1978, understreger Stig Rosenørn.

Den dag indledtes »Århundredets snestorm«, men den ramte kun den sydligste tredjedel af landet.

Ugerne forinden havde været præget af usædvanligt varmt vejr, der strømmede ind over landet fra sydvest, så vandet i Østersøen var varmet helt op til fem-seks grader - ret usædvanligt for årstiden. Men i løbet af 28. december begyndte iskolde arktiske luftmasser at vælte ind over landet fra nord. Den perfekte cocktail til en snestorm var mikset.

Fire dages snestorm

På kanten af de to luftmasser, og netop over det fugtige og lune Østersøen, begyndte det derfor at sne kraftigt. Først efter tre-fire dage lagde bølgerne af snestorme sig - blot for at afløses af voldsom kulde, kuling og intens snefygning. Og da var Lolland-Falster og store dele af det øvrige Syddanmark praktisk taget afskåret fra omverdenen.

Mange steder var der faldet over en meter sne, og efterhånden fik kraftig fygning flyttet så meget rundt på de hvide masser, at sneen lagde sig i driver i op til fem meters højde.

Tusindvis af gårde og huse var begravet i sne, flere steder tittede telefonpæle kun lige akkurat op gennem de hvide landskaber, hundredvis af bilister strandede i snedriver og måtte overnatte hos gæstfrie gårdejere eller i skolers gymnastiksale.

BILLEDSERIE: Læsernes vintervejr

»Dertil kom, at sneen blev usædvanlig hård og pakket - kittet godt og grundigt sammen af streng frost og snefygning med blæst på 20 meter/sekundet. Det fik den bemærkelsesværdige konsekvens, at store gummigeder, der skulle fjerne snedyngerne foran indesneede gårde, kørte direkte op ad de meterhøje driver, ganske som var de solide bakker. Derfra fjernede de simpelthen sneen fra tagrenderne og nedad,« fortæller Stig Rosenørn.

Forsvarets bæltekøretøjer blev sat ind for at slippe beboere og bilister ud af deres ufrivillige snefængsel, men i adskillige tilfælde måtte de seje køretøjer give op over for snemurene.

Toge sad fast

I hele den sydlige del af landet var trafiksituationen fuldstændig uoverskuelig. Toge blev aflyst eller sad fast i snemasser, i Sønderjylland meldtes der om snedriver på op til fire meters højde, grænsen til Tyskland var lukket i flere dage, og adskillige steder blev det betegnet som livsfarligt blot at bevæge sig udenfor. I flere tilfælde måtte indesneede beboere vente i 14 dage på at blive befriet.

Stig Rosenørn understreger, at det netop er den sydlige del af landet samt Nordjylland, der har de »bedste« muligheder for at blive begravet i snestormenes hvide masser. Området fra Bornholm over Lolland-Falster til det østlige Sønderjylland er stærkt påvirket af den lune Østersøen, som kan levere ekstra saft og kraft til snestorme, mens Nordjylland er omkranset af havvand fra hele tre sider. Men også Nordfyn og Nordsjælland er i nogen grad særligt sneudsatte områder.

De relativt sjældne danske snestorme er dog for ingenting at regne mod de ekstreme snemængder, der kan vælte ind over især det østlige Nordamerika og det nordlige Japan i tykkelser på helt op til et par meter ad gangen.

Historiens nok mest uhyggelige snestorm ramte imidlertid det nordlige og centrale Iran i februar 1972. Her faldt der angiveligt op til otte meter sne over flere isolerede landsbyer, hvor beboerne bogstaveligt talt blev kvalt eller frøs ihjel i det hvide pulver. Omkring 4.000 mennesker omkom.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.