25. juni 2010, 20:43 – opdateret 25. juni 2010, 20:48

Åh, de smukke unge mennesker. De skal huske at nyde det, nu hvor eksamenerne endelig er overståede, huen sidder på hovedet, og solen stråler fra oven. Denne årgangs nyslåede studenter vil nemlig være kendetegnet ved, at være tilbage på skolebænken igen i en fart.

Fra de bøgeklædte lastvogne i disse dage drøner land og rige rundt, har de glade studenter præcis to år til at indfinde sig på en videregående uddannelse. Gør de ikke det, mister de retten til at gange eksamenssnittet med 1,08. Det har et bredt flertal i Folketinget bestemt.

De unge tænker formentlig ikke selv over det, mener Jens Boe Nielsen, som er formand for gymnasieskolernes rektorforening og rektor på Nørre Gymnasium i Brønshøj. Men på bundlinjen vil flere unge end tidligere søge direkte mod studielivet, vurderer han.

- Studenterne er klar til at tage fat, selvom de kommer ud af gymnasiet med et større åg over skuldrene end deres forgængere. De vil videreuddanne sig helt af sig selv, siger Jens Boe Nielsen.

Åget, som han taler om, er finanskrisen. Da dette års studenter startede i gymnasiet, kunne vi købe hele verden, og økonomerne blev opfordret til at skrive deres lærebøger om. Nu skal vi spare os tilbage til fordums styrke, og jobbene hænger ikke ligefrem på træerne.

Dropper rejserygsækken
Netop jobsituationen spiller en anden vigtig rolle for den tidligere studiestart, forklarer Claus Nielsen, leder af studievejledningen på Københavns Universitet (KU).

- De kommende studenter får svært ved at finde et job i supermarkedet, der kan betale for sabbatåret. Derfor vil der være færre, der tager seks måneder til Bali, eksemplificerer han.

Samtidig vil dem, der alligevel pakker rejserygsækken for alvor bliver overhalet. For ikke nok med at flere får en studenterhue på. Dem der får den, scorer også i gennemsnit højere karakterer, viser Undervisningsministeriets tal. De sidste fem år er det samlede snit for danske studenter steget fra 6,7 til 6,9 i 2009 - altså en pæn middelkarakter.

Ydermere vil sommerens universitets-startere efter alt at dømme høvle den gennemsnitlige gennemførselstid på studierne endnu længere ned, end den er i dag.

Ingen jobkrise
Men er der så job til sommerens studenter, når de om 4-5 år er hastet igennem deres studium? Ja, ingen grund til bekymring, beroliger Claus Nielsen. Samme melding kommer fra Dansk Erhverv, der har regnet sig frem til, at der vil mangle 5.800 akademikere allerede i 2015.

Mens mange unge må vente en måneds tid endnu inden de får svar på om de er optaget på deres studie, kan resten af os glæde os over, at tendensen er tydelig: Flere unge vil læse videregående. I foråret søgte et historisk stort antal unge ind på deres drømmestudie(r) via kattelemmen kvote to, og det er traditionelt en strømpil for sommerens samlede søgning.

Større efterspørgsel betyder dog ikke større optag, så mange går en skuffelse i møde.

Derfor: Husk nu at nyde sommeren, inden ræset fortsætter.