Den dyrebare fødevare i undergrunden

EU-Kommissionen tager ikke hensyn til, at Danmark henter 99 pct. af drikkevandet urenset op ad undergrunden, mener regeringen. Vi dyrker afgrøderne oven på den vigtigste fødevare, drikkevandet. Det adskiller os fra de andre.

Foto: Brian Bergmann
Foto: Brian Bergmann
Miljøminister Connie Hedegaard (K) har brug for nogle effektive politiske bekæmpelsesmidler, når hun skal i gang med at luge ukrudtet ud af et nyt forslag fra EU-Kommissionen, der truer med at sende den danske drikkevandsbeskyttelse til tælling.

Forslaget forenkler godkendelsen af sprøjtemidler, fremmer jordbrugets adgang til moderne midler og dermed dets udbytter og det kan måske også i et højere tempo bringe mere miljøvenlige midler på markedet end dem, vi har i dag. Udspillet har heller ikke rejst en storm af protester i EU-landene som helhed. Men i Danmark er det hård kost for et nærmest enigt parlament, fordi det stikker syle direkte ned i hjertekulen af en ældgammel dansk tradition for at hente drikkevandet op ad undergrunden uden at rense det.

Connie Hedegaard skal forklare sine kolleger og landbrugsministrene i de andre EU-lande, at dansk vandforsyning ikke rigtigt kan sammenlignes med noget andet land i Europa. Vi bor, arbejder og dyrker korn, frugt og grønsager ovenpå vores vigtigste fødevare, drikkevandet. Derfor har skiftende regeringer været forsigtige med at tillade aktiviteter, der kunne forurene de underjordiske lagre af den vigtige livskilde.

Vi henter 99 procent af vores drikkevand op ad undergrunden, og det renses normalt ikke, før det sendes fra vandværkerne ud til forbrugerne. Hele 60 procent af arealerne over drikkevandet lægger jord til frugt, grønsager, plantager, og korn, der påén gang rejser behov for bekæmpelse af ukrudt, svampesygdomme og insektangreb, og samtidig udfordrer samfundets ønske om at beskytte drikkevandet.

Den udfordring har myndighederne hidtil varetaget gennem skrappe krav til, hvilke sprøjtemidler, der kunne bruges i bekæmpelsen. Hensynet til grundvandet og den særlige danske tradition for ikke at rense vandet, har spillet en hovedrolle, når producenterne har søgt om at markedsføre sprøjtemidler. Og selvom gartnerierhvervet, skovbrug og landbrug har en interesse i at få adgang til effektive bekæmpelsesmidler, har erhvervene dog grundlæggende tolereret en ret stram dansk regulering af hensyn til den flydende fødevare under de andre.

Ideen med det nye forslag fra Kommissionen er at dele Europa op i tre zoner efter forhold som klima og jordbund og samtidig slå godkendelse af sprøjtemidler indenfor hver zone over én kam. Det er især den fælles godkendelse, regeringen og Folketinget er imod. Den indebærer nemlig, at vi kan blive nødt til at acceptere midler, der kan skade vores grundvand, fordi de er godkendt i et andet land indenfor zonen, der ikke har problemer med midlet.

Danmarks forhandlere i Bruxelles kæmper derfor imod den fælles godkendelse og for en dansk særordning, der respekterer den særlige danske vandforsyningstradition.

Landbruget er enig med regeringen i behovet for en særordning, der hindrer at gamle midler, Danmark tidligere har forbudt, kommer tilbage på markedet. Men erhvervet er tilfreds med udsigten til, at det nye godkendelsessystem kan give flere, bedre og mere miljøvenlige midler en hurtigere introduktion på markedet.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.