Røde Kors er uforstående over for demonstrationen ved Sandholmlejren. Det er ikke Røde Kors der er noget galt med, lyder det fra demonstranterne.
25. oktober 2008, 13:26
Demonstranterne lover en fredelig demonstration. De vil kun praktisere civil ulydighed, meddeler de.
-Vi vil vise, at vi mener, asylansøgerne bliver behandlet umenneskeligt. Vi mener ikke, Røde Kors er racister. Men de rammer, de arbejder indenfor, er ikke gode nok, siger hun.
Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl mener, at kritikken er fejlanbragt.
-Vi er ikke dikkende lammehaler for politikerne. Hvis demonstranterne er utilfredse, burde de ikke demonstrere ved Sandholm-lejren, men ved Christiansborg, siger Anders Ladekarl til TYV2 News.
DSB har stoppet togdriften mellem Holte og Allerød, og 400 demonstranter ventede ved 12-tiden på busser på Holte Station. Kl. 12.23 var to busser kørt mod Allerød tæt pakket med demonstranter, men ifølge modkraft.dk dukker der løbende flere demonstranter op, så der nu venter ca. 700 demonstranter på Holte station.
DSB har tilsyneladende svært ved at klare presset og situationen virker uoverskuelig. Andre demonstranter, der allerede nu kører i busser fra Holte og Lyngby station, fortæller at politiet foretager visitationer af passagerne i busserne.



































