For 65 år siden lykkedes det danske jøder at undslippe nazisternes forfølgelse, da de slap over Øresund til Sverige. Men knap 500 blev taget til fange og sendt til koncentrationslejren Theresienstadt i Tjekkiet. En del af dem var blot børn, sendt af sted sammen med deres forældre. Fotograf Mads Greve dokumenterer for eftertiden historien om de danske jøder i bogen »Man kan ikke en gang græde«, hvor en række af de overlevende fra Theresienstadt fortæller om deres oplevelser.
27. september 2008, 18:25 – opdateret 27. september 2008, 20:16
Elendighedens By
Johan Grün
Født i København 1921
Efter ankomsten til Theresienstadt blev Johan Grün syg af difteritis.
»Jeg var meget dårlig og kom på et epidemisygehus«, fortæller han.
Grün tilbragte tre uger på sygehuset, og det lykkedes ham at få en besked ud til sin bror om at mødes.
»Jeg var der til tiden, og han var der også. Og så sagde han til mig: ’Jeg skal tale med Johan Grün’. Han kunne ikke kende mig. Jeg havde tabt 36 kg. Han var helt forskrækket over at se, hvordan jeg så ud.«
Senere under opholdet i Elendighedens By, som Johan Grün omtaler lejren, oplevede han en form for menneskelighed.
»Der var en tysk soldat, som sagde: ’Kom lige her hen’. Jeg troede, at min sidste time var kommet. Men så sagde han: ’Jeg ved godt, hvor slemt I har det. Her har du et stykke chokolade. Men du må ikke sige det til nogen, for så bliver vi skudt begge to’. Så jeg sagde selvfølgelig ikke noget. Men sådan en oplevelse var sjælden«.
Johan Grün nåede at blive udlært guldsmed før deportationen. Efter krigen har han haft sin egen butik. Han bor i dag på Østerbro.
