25. august 2009, 15:42 – opdateret 25. august 2009, 16:29

- Det var en oase, siger Elisabeth Sørensen om det kvarter, hun boede i for et år siden. Hun bor der stadig. Det har hun gjort siden 1996. Men så flyttede en ny familie ind.

Historien om Belvederevej i Helsingør er intet eventyr. Det ligner mere en græsk tragedie.

- En familie flytter ind i oktober sidste år, og de fylder rigtig meget - negativt. De har svært ved at forstå de henvendelser, man kommer med for at gøre opmærksom på husordenen, så vi alle kan leve der, fortæller 39-årige Elisabeth Sørensen, mor til tre børn, hvoraf de to er hjemmeboende på Belvederevej.

- Det gør bare, at tingene eskalerer. Det ender med, at deres adfærd ændrer sig til det udadvendt truende. Fysisk og psykisk vold. De sætter røde krydser på folks dør. Får deres børn til at sige til andre børn, at de vil slå deres forældre ihjel. Man tænker, ’hvor er vi henne’.

De andre beboere på Belvederevej klager. Til boligselskabet og til kommunen.

- Så eskalerer det en lille smule mere, siger Elisabeth Sørensen.

To måneder senere sender boligselskabet Lejerbo en opsigelse til den nye familie. De skal ud. Det blev gnisten, der antændte gårsdagens kulmination. Elisabeth Sørensen oplevede det hele.

Slåskamp omkring sandkassen
- Der sidder tre voksne og holder øje med børnene i sandkassen. Så kommer familiens børn og kaster med sand mod de andre børn. Forældrene beder dem holde op. Så begynder børnene at skubbe til de voksne. Nogle naboer begynder at filme, hvad der sker, og en, to, tre, så står familiens voksne derude, og så er der slåskamp. Vi hører det og ringer 112.

- Folk står på altanerne og hænger ud af vinduerne. Så kommer der fire politibiler og omringer grunden. Den familie, som har startet det, løber ud og skriger helt voldsomt, som om vi har stukket dem. Hvad foregår der nu, tænker jeg. Det er et cirkus uden lige, et teater.

- Pludselig forsvinder faren ind, henter en dolk på 20-30 centimeter og siger, det var noget, vores nabo i sandkassen havde siddet med, men som de fået vristet fra ham. Det er så langt ude af proportioner. Jeg er rystet og mangler ord.

Tyndslidt
Elisabeth Sørensen har fået nok. Hun er klar til at sige ja tak til det genhusningstilbud, som boligselskabet Lejerbo vil tilbyde beboerne på Belvederevej i dag.

- Jeg er så vred, men jeg må handle mig ud af tingene og så reagere bagefter. Jeg kan ikke forstå, at situationen kan komme hertil, siger hun og efterlyser indsats fra politi og kommune. Selv er hun ved at være ”tyndslidt”.

- Psykisk påvirker det mig. Jeg kigger mig over skulderen og føler mig lidt småparanoid. Jeg kan ikke vide, om de kan finde på at lave en bombe og sætte den under min bil, fortæller Elisabeth Sørensen, der mest af alt bare ikke forstår, hvorfor hendes nye naboer gør, som de gør.

- Ingen mennesker kan indeholde så meget had og dyrke had på så højt plan, som det er udvist her. Det er ikke en krigszone, vi lever i - selvom man skulle tro det. Vi er gidsler i eget hjem på grund af den familie, afslutter hun.