Et flertal i befolkningen mener, at de flere og flere private sundhedsforsikringer vil opdele befolkningen i A- og B-hold. Uligheden bliver omdrejningspunktet i fremtidens politiske kampe, mener eksperter.
18. januar 2009, 20:07 – opdateret 18. januar 2009, 20:46
Den gamle grundtanke om, at alle har lige ret til sundhedsbehandling, er ved at forsvinde.
En ny Gallup-undersøgelse, som Berlingske Tidende har fået foretaget, viser, at danskerne forventer, at vi i de kommende år vil blive delt op i A- og B-hold på sundhedsområdet. Et A-hold, der får hurtigere og bedre behandling – og et B-hold, der må nøjes med en ringere service, fordi de ikke har betalt til en privat forsikring.
850.000 danskere er allerede dækket af private ordninger herhjemme, og ifølge undersøgelsen vurderer flere end halvdelen – 55 pct. – at det er med til at skabe et A- og et B-hold. Kun hver tredje afviser det. Blandt dem uden en privat ordning, er det knap syv ud af ti, der tror, at kløften på sundhedsområdet vokser.
Netop adgangen til ligebehandling i sundhedsvæsenet er en grundsten i det danske velfærdssamfund. Og i sidste uge advarede flere eksperter imod, at danskerne med deres valg af blandt andet private sundhedsforsikringer er ved at afvikle vigtige dele af velfærdsstaten uden at vide det. Men undersøgelsen tyder på, at det sker med helt åbne øjne:
»Det er et svært dilemma, men det, der vinder, er folks muligheder og egne ønsker i forhold til, hvad langt den største del af befolkningen mener er det rigtige. Du kan sige, at i en kamp mellem det rigtige og det praktiske, så vinder det praktiske,« siger Asbjørn Sonne fra Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet, der vurderer, at netop den ideologiske diskussion omkring forsikringerne bliver helt centralt i de kommende år:
»Det her vidner om, hvor politisk sprængfarligt det er. Det er en politisk kampplads mellem blå og rød stue. Fordi uanset hvordan vi vender og drejer det, så er de her udviklinger med private sundhedsforsikringer og tilkøbsydelser en villet udvikling – det er noget, vores nuværende regering har ønsket – og på den anden side har vi Socialdemokraterne og SF. Det her bliver et politisk slagsmål, hvor der kan tabes og vindes vælgere,« siger han.
Mere egoistiske
Docent ved Handelshøjskolen i Århus Verner C. Petersen har skrevet bogen »Vildveje i Velfærdsstaten«. Han mener, at vi er blevet mere egoistiske.
»Fællesskabet bryder sammen. Vi betragter os mere som enkeltindivider. De eneste, vi er allierede med, er dem vi kender. Det er klart et element, der styrker denne tendens,« siger han.
Ifølge professor i forbrugeradfærd ved Syddansk Universitet, Søren Askegaard, ville det for ti år siden være utænkeligt, at danskerne ville have accepteret et A- og et B-hold i samfundet: »Det her knytter sig til værdikampen, og den mener jeg ikke er afsluttet endnu. Langt de fleste danskere synes, at det er fint, at der er private alternativer, men i det omfang det eventuelt bliver tydeliggjort, at man favoriserer det private, fordi der ikke er ressourcer nok til det offentlige sygehusvæsen, så vil danskerne være bekymrede for udviklingen,« siger han. Han mener, at danskernes bekymring for et A- og B-hold, siger noget om vores kulturelle baggrund. Men den bekymring vil ikke i sig selv få os til at lade være med at tegne forsikringer.
»Du kan sammenligne det lidt med at man jo sagtens kan synes, at vi skal betale mere i skat, hvis det er nødvendigt for de offentlige budgetter, mens man samtidig som privat person er indstillet på at udnytte sit rentefradrag« siger han.
Ifølge undersøgelsen synes hele 82 procent af danskere, som har en privat sygeforsikring, da også, at det er rimeligt, at de skal være med til at finansiere det offentlige sundhedssystem.

































