Danskerne positive over for tørklæder på arbejdspladsen

Danskernes holdning til tørklæder blandt kollegerne står i skærende kontrast til diskussionen om, hvorvidt dommere må bære tørklæde. Et flertal har intet imod tørklæder hos kolleger, viser en ny undersøgelse fra CEPOS.

Set fra venstre produktionsarbejderne Emine Avsar, Sanne Hansen og Zita Vildung, der  sjældent diskuterer tørklædepolitik.
Set fra venstre produktionsarbejderne Emine Avsar, Sanne Hansen og Zita Vildung, der sjældent diskuterer tørklædepolitik.
Et flertal af danskerne har det fint med muslimske hovedtørklæder blandt deres kolleger.

Det viser en ny undersøgelse lavet af Catinét for den liberale tænketank CEPOS. 1.015 personer har svaret på udsagnet »Jeg ville ikke bryde mig om, at min kollega bar muslimsk tørklæde«, og her har 54 procent af danskerne erklæret sig meget uenig eller i nogen grad uenig.

18 procent er hverken enig eller uenig, hvorimod kun 19 procent af danskerne er direkte imod hovedtørklæder blandt deres kolleger.

»Resultaterne viser, at den generelle opfattelse om danskernes modstand over for muslimer og islam, som ofte kommer frem, ikke har hold i virkeligheden,« siger forskningschef Geert Laier Christensen fra CEPOS.

Han er ansvarlig for undersøgelsen, som blev lavet i forbindelse med den heftige politiske diskussionen tilbage i maj måned om, hvorvidt hovedtørklæder må bæres af myndighedspersoner i Danmark – herunder dommere og politibetjente.

Forskel på rollerne
Den nye undersøgelse viser dog samtidig, at knap halvdelen af de adspurgte ikke ville bryde sig om at blive betjent af en dommer, politibetjent eller en anden myndighedsudøvende person med muslimsk hovedtørklæde, mens 39 procent ikke ville have noget imod tørklædet. 13 procent svarer »ved ikke«.

Ifølge Geert Laier Christensen viser de samlede resultater, at jo tættere spørgsmålet om muslimsk hovedtørklæde eller ej kommer til vores egen verden, jo mere åbne er danskerne.

»Det er interessant, at mange mennesker, der går ind for et tørklædeforbud blandt myndighedspersoner, ikke personligt ser det som noget problem at have en kollega, der bærer tørklæde,« siger han.

I en anden ny undersøgelse fra CEPOS, der er lavet i denne måned, er 839 personer blevet spurgt om, hvorvidt de foretrækker en etnisk dansker eller en indvandrer fra et muslimsk land med nøjagtig ens kompetencer som deres nye kollega. Kun én ud af fem foretrækker en dansker, mens 75 procent af de adspurgte er ligeglade.

»Når man hører om modviljen mod dommere med tørklæder kan man godt være bange for, at der hersker en udbredt diskrimination på arbejdspladserne. Men det lader ikke til at være tilfældet, og det er positivt, for det er jo i høj grad her, at integrationen finder sted,« siger Geert Laier Christensen.

Glæde hos nydanskere
I foreningen Nydansker er der glæde over danskernes holdning til både tørklæder og muslimer på arbejdspladsen: »Resultaterne ligger godt i tråd med den virkelighed, vores medlemmer oplever i dagligdagen.

Erhvervslivet har generelt religionen på plads, og vi oplever slet ikke den slags barrierer og synspunkter, som meget sort-hvide politikere og debattører ofte kommer frem med,« siger foormand Torben Møller Hansen og fortsætter:

»Hvis tilsvarende synspunkter var hverdagen for erhvervslivet, stod vi med 100.000 medarbejdere på gaden i morgen. Og det er nok ikke det, samfundet har brug for i en tid med mangel på arbejdskraft.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.