21. maj 2009, 20:04 – opdateret 21. maj 2009, 20:55

Selv om regeringen sidste år løb en anelse sur i det ellers så traditionelle borgerlige slagnummer »Det personlige ansvar«, så forsøger Venstres nye næstformand Kristian Jensen sig igen. Denne gang med hjælp af en sproglig forklædning, så det nu hedder »opgør med forbrugermentaliteten«.

Danskerne skal mere selv, og anledningen i denne omgang er, at skatten nu falder markant, og så må det personlige ansvar til gengæld også stige, lyder det overbevisende fra skatteministeren, som ikke ser ud til at kunne huske, da regeringsholdet skød en kampagne i gang sidste år:

Det skete med en hjemmeside, der fik navnet »Mit ansvar«, men den blev lukket igen. Ministrene havde mere end svært ved selv at bidrage. Således svarede sundhedsminister Jakob Axel Nielsen for et år siden til Berlingske Tidende, at »for kort tid siden besluttede jeg mig for ikke at tage et stykke kage, selvom jeg havde lyst. Jeg var ude at løbe i går, og det ville jo være spildt, hvis jeg spiste kage i dag.«

Den daværende velfærdsminister Karen Jespersen (V) fik heller ikke det personlige ansvar op at flyve, da hun svarede, at »jeg kendte en dame, som nu desværre er død. Hun havde ingen familie eller pårørende og ville ikke på plejehjem. Jeg forsøgte at finde en besøgsven til hende, men kom til at tænke på, at jeg kunne være det. Selvfølgelig besøgte jeg hende ikke nok.«

Undervisningsminister Bertel Haarder fik hjælp af sin assistent: »Du slukker lyset i ministeriet,« hvortil Bertel Haarder ærligt svarede, at »nu har de lavet det automatisk.«

Nu prøver skatteminister Kristian Jensen altså at genstarte debatten:

»Vi sætter skatten ned, og så siger vi til danskerne, at nu har I større råderum over jeres egne penge, men så er der altså også en grænse for, hvad du kan forvente, at vi som samfund skal tage af beslutninger på dine vegne. Jeg tror på, at en af de ting, som vi skal gøre som borgerlig/liberal regering er at bremse den vækst, der er i, at det offentlige blander sig i mere og mere. Da der var en problemstilling om flyselskaber, der krakkede, så gik der kun lige et splitsekund, så var der et pres fra oppositionen om, at nu skulle vi til at lave udvidelse af rejsegarantiordningen til også at gælde flyrejser. Men hvis man har råd til at købe en flyrejse til 14.000 kroner, så kunne man vel også have købt en forsikring selv til 200 kroner.«

Ikke kun statens ansvar
Nu bebuder Kristian Jensen, der fyldte 38 år i går, at han vil »præge danskernes værdier.«

»En af de ting, som jeg godt kunne tænke mig, at vi tog et opgør med, er den forbugermentalitet, som også er kommet. Nemlig at når danskerne har betalt så høj en skat, som de nu har, så siger de, at de også har krav på at trække på det offentlige. Og så føler de ikke længere noget ansvar for, hvordan samfundet egentlig udvikler sig. De betaler deres skat, og derefter er det ikke deres ansvar, hvordan tingene udvikler sig.«

Prøv at give nogle eksempler på det?

»Det kan være, når man går en tur ned ad gågaden i København, så selv om der er opstillet en skraldespand for hver 20 meter, så gider folk ikke at bære deres skrald de få meter hen til skraldespanden, for de har betalt nok i skat, til at de forventer, at der kommer en kommunal gadefejer i morgen, og sørger for at fjerne deres affald. Et andet eksempel er hvis der er nogle, der er ensomme, så er der en tendens til at sige, at det er ikke mit problem, det må det offentlige tage sig af. På den måde har vi lagt det personlige ansvar fra os.«

I havde jeres hjemmeside om det personlige ansvar. Den eksisterer jo ikke mere?

»Det, at hjemmesiden er lukket ned, betyder jo ikke, at vi skal stoppe debatten om det personlige ansvar.«

Kristian Jensen skynder sig at sige, at ingen i regeringen har planer om at rulle velfærd tilbage og på den måde at gøre mere plads til det personlige ansvar. Heller ikke den obligatoriske madpakke, som er på vej til at blive indført i børnehaver over hele landet. Slut med, at forældrene selv skal stå i køkkenet og tage ansvar for at smør, rugbrød, leverpostej og pølse ender med at tage sig godt ud.

»Det er da rigtigt, at det var et af de ønsker fra kommunerne, som vi imødekom. Nemlig, at det blev obligatorisk med madordninger. Men sådan er det jo engang imellem i forhandlinger. At når kommunerne kommer med et krav, så må vi vælge, hvilke krav vi vil imødekomme dem på. Det er så en aftale, og i Venstre står vi ved de aftaler, som vi har indgået,« siger Kristian Jensen og afviser alle forestillinger om, at når nu skatten er sat ned, så skal staten også være mindre for på den måde bedre at skabe plads til det personlige ansvar.

Et liberalt bud
»Jeg har ikke noget behov for at rulle ting tilbage. Der er en tendens til, at når man snakker om, hvad liberale vil med velfærdsstaten, så kigger man tilbage på, hvordan man tænkte om velfærdsstaten i 1980erne og starten af 1990erne. Jeg tror mere, at et liberalt bud på velfærdsstaten er, at acceptere det faktum, at vi allesammen har en interesse i, at vi har en velfungerende offentlig sektor. Samtidig med, at der er en række områder, hvor vi kan få den offentlige sektor til at fungere bedre og mere borgerorienteret. Men ikke den der lidt rigide holdning om, at nu ruller vi alting tilbage.«

Hvad kunne man ellers lave af konkrete lovmæssige ting for at gøre op med »forbrugermentaliteten«?

»Jeg har ikke noget stort færdigt katalog over lovgivningsinitiativer. Jeg tror, at vi skal fortsætte med at tage små skridt hen ad vejen.«

Hvorfor er det så svært at få sådan nogle kampagner til at fungere? Det er jo ikke første gang, I har slået til lyd for det personlige ansvar?

»Det er, fordi det personlige ansvar ofte ender i en diskussion om, hvorvidt det så betyder, at samfundet ikke skal tage sig af de svageste. Og der er det jo bare umuligt at være uenig i, at samfundet selvfølgelig skal tage sig af de svageste. Vi har gjort det nemmere at være iværksætter, men samtidig skal folk også gøre sig klart, at hvis de går nedenom og hjem, så er det deres eget ansvar. Altså, man skal have retten til at satse og vinde, men man skal ikke forvente, at vi bagefter kommer rendende og fejer op, hvis det går galt. Vi har givet mulighed for at tage afdragsfrit lån, men hvis ikke man kan holde til at sidde med et afdragsfrit lån, så er det ens eget ansvar.«

Så konkluderende: I vil ikke beskytte danskerne så meget mere?

»Hvad angår grundværdier som sundhed, socialvæsen og uddannelse synes jeg ikke, at der skal laves nogle forandringer. Men i forhold til det private erhvervsliv, i forhold til folks egne handlinger, der er der nok en overbeskyttelse, som vi skal have sat foden ned overfor. Hvor overbeskyttelsen ender ud i formynderi og umyndiggørelse. Nogle politikere har den holdning, at vi skal beskytte folk imod at lave dumheder. Jeg tror på, at danskerne er kloge nok til at træffe deres egne valg, og hvis de træffer et forkert valg, så er de også ansvarlige nok, til at stå ved det valg.«

Enhver er sin egen lykkes smed?

»Jooo, det er en måde at sige det på. Jeg vil nok hellere definere det som, at man hver især er ansvarlig for at gøre en indsats for at påvirke sin egen hverdag i stedet for at give andre skylden for, at man ender der, hvor man nu er.«

Integrationsdebat
Kristian Jensens fokus på forbrugermentaliteten er samtidig historien om, at den nye regering forsøger at brede værdipolitikken mere ud fra stort set kun at have handlet om integration til igen at handle om ektra undervisning til stærke elever i folkeskolen, private sygehuse og frit valg. Det betyder dog ikke, at tonen i integrationsdebatten slækkes:

»Ja, det jeg har sagt skal ses som et forsøg på at brede værdipolitikken ud. Værdipolitiken er mere og andet end spørsmålet om integration, men integration er stadig en del af værdipolitikken. Jeg synes, at det har været tankevækkende, at da irakerne besatte kirken, så var Socialdemokraternes Svend Auken straks på banen for at sige, om vi ikke kunne finde en eller anden løsning. Jeg synes ikke, at diskussionen om integration har fyldt for meget. Det er nok snarere et spørgsmål om, at vi ikke har været gode nok til at trække de andre sider frem,« siger Jensen, som dermed er på banen som næstformand og dermed kronprins. Ligesom Henning Christoffersen, Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen havde været det.

Fogh sagde i 2004, at hvis han fik en tagsten i hovedet i morgen og faldt død om, så var det planlagt, hvem der skulle afløse ham. Nu er det dig, der er næstformand og skal være statsminister, hvis Lars Løkke får en tagsten i hovedet i morgen. Har du gjort dig det klart?

»I givet fald har vi overvejet at forære Lars en sikkerhedshjelm.«

Men hvis der pludselig skulle ske noget ...

»Jeg tror ikke, at der kommer til at ske noget med Lars.«