Danskernes brug af smertestillende håndkøbspiller sætter med godt 150 mio. dagsdoser rekord. Antallet af danskere med hovedpine er af uforklarlige årsager steget, men brugen af piller er også et udtryk for en kultur, hvor man hverken kan acceptere eller har tid til at blive syg, mener ekspert.
25. juli 2008, 22:30
Hovedpine kan komme pludseligt, hedder det i en reklame. Men den kommer åbenbart snigende lidt oftere nu om dage, eller også er vi blevet mere intolerante over for smerter og ubehag. I al fald stiger salget af svage smertestillende midler i håndkøb for hvert år.
Siden 2002 er vores indtag af præparater som Panodil, Pinex, Kodimagnyl, Treo og lignende steget med 12 pct. Forbruget svarer til, at alle danskere høj som lav sidste år var på en dagsdosis af smertestillende midler 28 dage om året. I 2002 var det kun 25 dage om året.
I en Gallup-måling foretaget for Berlingske Tidende svarer hver fjerde da også, at de bruger midlerne »flere gange hver måned«. Fem pct. af dem bruger smertestillere hver dag. Over halvdelen af alle kvinder bruger dem mindst én gang om måneden eller oftere. Det er kun godt hver tredje mand.
Statens Institut for Folkesundhed kan via sine store befolkningsundersøgelser bekræfte, at flere danskere angiver at lide af hovedpine. Knap hver fjerde svarer, at de har haft hovedpine inden for de seneste 14 dage – i 80erne var det kun knap hver femte. Samtidig angiver mere end hver tredje, at de har spist smertestillende midler inden for de sidste 14 dage.
Skadeligt overforbrug
På Dansk Hovedpine Center på Glostrup Hospital kan man ikke umiddelbart give nogen tilstrækkeligt videnskabeligt funderede forklaringer på den øgede hovedpineforekomst. Men pillerne i sig selv kan være en del af forklaringen:
»Der er ingen tvivl om, at medicinoverforbruget bidrager til den øgede hovedpine. Det øgede forbrug af smertestillende midler i håndkøb og på recept kan i sig selv give hovedpine,« siger Peter Thede Schmidt-Hansen, overlæge, ph.D. på Dansk Hovedpine Center på Glostrup Hospital.
Det stigende forbrug af smertestillende midler er heller ikke nødvendigvis kun et tegn på, at vi er blevet mere syge og smerteplagede. Det tyder også på en kultur, hvor vi ikke længere har tid til sygdom, siger Claus Møldrup, lektor ved Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet:
»Vores kultur handler meget om at optimere og forbedre. Det sker gennem vores håndkøbsforbrug. Man accepterer ikke en smule hovedpine i dag, fordi man skal være fuldt funktionsdygtig på arbejdspladsen. Når der nu er en sådan »instant coffee«-løsning, accepterer vi ikke at skulle ligge et par timer eller drikke tre liter vand,« siger han.
Engang var det en anelse odiøst at tage piller mod hovedpine eller diverse smerter i ryg, led eller mave. Det er vi som kultur vokset fra, siger Claus Møldrup.
»Den lejr findes stadig, men i dag er det så en del af en øko- eller helsebølge. Engang var det angsten for bivirkninger der holdt folk fra at tage medicin, men det er efterhånden mange år siden, at man har set store skandaler med fostermisdannelser og lign. Den yngre generation har ikke det billede på nethinden, deres risikovurdering over for medicin er anderledes,« siger Claus Møldrup.
Tidligere undersøgelser har vist, at særligt børn og unges forbrug af smertestillende piller, f.eks. hovedpinepiller, er vokset eksplosivt de seneste år. Statens Institut for Folkesundhed har således fundet, at næsten halvdelen af alle piger i ottende klasse havde taget hovedpinepiller inden for de sidste 14 dage – en stigning på 13 procentpoint siden midt-90erne.
