Danmark er i gang med at undersøge, hvordan danskerne kan få fri adgang til at læse de mange forskningsartikler, der bliver offentliggjort i private tidsskrifter, men som er betalt med offentlige penge.
4. september 2010, 21:30
Danmark nærmer sig et opgør med en videnskabelig tradition, der forhindrer borgerne i at få gratis adgang til at læse om resultaterne af den forskning, de selv betaler milliarder af kroner til.
Regeringen ser nærmere på muligheden for at indføre open access - fri adgang - til alle videnskabelige artikler offentliggjort i såkaldte peer review-tidsskrifter, hvis artiklerne er baseret på forskning betalt med offentlige midler.
I dag forlanger de fleste videnskabelige tidsskrifter at få ejerskab til artiklerne. Dermed kan offentligheden kun få adgang til artiklerne mod betaling. Men det kan være meget dyrt at abonnere på peer review-tidsskrifter såsom Science eller The Lancet, hvilket gør det svært for f.eks. gymnasier, privatpersoner, kommuner og virksomheder at få adgang til artiklerne.
I peer review-tidsskrifter bliver forskningsartikler bedømt og vurderet af eksperter, inden de bliver publiceret. Det betyder, at artikler i fagtidsskrifter om f.eks. psykiatri bliver bedømt af psykiatere eller andre specialister.
Men et udvalg nedsat af Videnskabsministeriet, Open Access Udvalget, anbefaler i en rapport, der netop har været i høring, at der bør være fri adgang til offentligt betalte forskningsartikler.
Udvalget anbefaler, at der bliver indført grøn open access herhjemme. Det betyder, at forskningsartikler, når de er klar til at blive trykt i tidsskrifter, samtidig bliver arkiveret i offentligt tilgængelige databaser på de universiteter, hvor forfatterne til artiklerne er ansat.
Bladdød i Danmark
Ifølge udvalget skal universiteterne sikre, at forskerne afleverer deres artikler, ligesom forskningsrådene skal gøre grøn open access til en betingelse for, at forskere kan modtage offentlige midler til projekter.
»Det virker naturligt, at når det offentlige betaler noget, så skal det også have adgang til det,« siger formanden for udvalget, vicedirektør Bo Öhrström, Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF), og vurderer, at udvalget på baggrund af høringssvarene er klar med en endelig rapport om open access i Danmark inden jul.
DEFF bruger i dag cirka 150 millioner kroner om året på vegne af universiteterne på at købe abonnementer på tidsskrifter. Dertil kommer de abonnementer, universiteterne selv betaler. De penge kan Danmark spare med open access, lige som Danmark ifølge Bo Öhrström får en lang række andre gevinster ud af, at offentlige forskningsresultater bliver tilgængelige for alle.
Ifølge Bo Öhrström er der flere forklaringer på, at open access endnu ikke er udbredt. Bl.a. er der modstand fra forlags- og udgiverside, der risikerer at miste penge eller lukke, lige som forskere frygter, at open access kan betyde, at deres artikler ikke bliver citeret så meget.
Han kalder Danmark »en langsom starter« i forbindelse med open access.
Formanden for Danske Videnskabs Redaktører, Jørgen Burchardt, frygter, at fri adgang vil »underminere de små videnskabelige forlag i Danmark«.
Det kommer ifølge Jørgen Burchardt til at gå ud over kvaliteten af forskningsformidlingen herhjemme, og det vil efter hans mening »være en katastrofe«.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) oplyser til Berlingske Tidende, at hun endnu ikke ønsker at kommentere udvalgets udmeldinger om open access.
