27. januar 2008, 19:57 – opdateret 27. januar 2008, 20:23

Danske studerende er blandt de sundeste i Europa. De har en høj opmærksomhed på sundhed, et godt socialt netværk, går sjældent til lægen og endnu sjældnere til psykoterapi. De fleste dyrker motion, og flere end to tredjedele har aldrig røget, mens 15 procent kun ryger ved særlige lejligheder.

Det viser en undersøgelse af 548 førsteårsstuderende fra de fire afdelinger af Syddansk Universitet, som offentliggøres i dag i Ugeskrift for Læger.

Men undersøgelsen, der er udført af lektor på Syddansk Universitet, Christiane Stock, viser også, at danske universitetsstuderende har et alt for højt alkoholforbrug, kun overgået af spanske studerende:

»Men hvor de spanske unge først og fremmest får deres alkoholindtag i form af et glas vin til måltiderne, så foregår de danske studerendes drikkeri som såkaldt »bingedrinking«, d.v.s. at de får mange genstande på én gang, især i weekenden, og det giver en langt højere sundhedsrisiko,« siger Christiane Stock, der har foretaget sammenlignelige undersøgelser i en række europæiske lande.

Ansvar for livsstil
Hun mener, at universiteterne og andre læreanstalter har et ansvar for at påvirke de unges risikable drikkestil:

»Store institutioner som universiteterne har ikke kun ansvar for undervisning og forskning, men også for at forme den livsstil, som måske kommer til at følge de unge resten af livet. Og de sociale normer, der hersker for alkoholforbrug på universiteterne, er ikke særlig sundhedsfremmende,« siger hun og fremhæver bl.a. de berygtede rusture og universiteternes fredagsbarer:

»Det er jo ikke sådan, at universiteterne ligefrem bakker op om drikkeriet,« siger hun. »Men omvendt ved vi også, at hvis man vil tiltrække så mange studerende som muligt, skal man ikke være for kritisk omkring alkohol, og derfor oplever jeg, at man nok er lidt tilbageholdende.«

Vicedirektør for uddannelse på Københavns Universitet, Hanne Harmsen, mener ikke, universiteterne har en særlig forpligtelse til at påvirke ungdomskulturen:

»Jeg tror, der er tale om en generel ungdomskultur, som de unge bringer med ind på universiteterne – ja, i virkeligheden om en dansk kultur. Vi kan jo se, at danskere i alle aldre og samfundsgrupper drikker mere end i de fleste andre lande,« siger hun.

»Københavns Universitet har en alkoholpolitik, der omfatter både studerende og medarbejdere, ligesom man har de fleste andre steder. Vi betragter vore studerende som voksne mennesker, og vi har ingen planer om at sætte os over loven og lave alkoholfrit universitet.«

Lille torsdag
Hvad angår rusturene, understreger Hanne Harmsen, at Københavns Universitet i en årrække har indskærpet, at drikkeri ikke må påvirke det faglige indhold, hvilket i øvrigt også gælder for aktiviteterne ved de populære torsdags- og fredagsbarer:

»Det er vigtigt for et godt studiemiljø, at de unge har et rart sted at mødes – og i Danmark mødes vi jo traditionelt om at spise og drikke. Men det er efter min mening en selvfølge, at det ikke rækker ind over fagligheden og undervisningen. Og vi indretter ikke, som man gør på andre universiteter, fredagsskemaet efter, at de unge har været til fest om torsdagen.«