Danske soldater får helikoptere for sent

Først når de danske soldater er på vej ud af Helmand, er flyvevåbnet klar med beskyttende helikoptere.

Forsvarets redningshelikoptere EH 101.
Forsvarets redningshelikoptere EH 101.
De danske soldater i Afghanistan kommer til at vente flere år på de helikoptere, der skulle hjælpe dem til at undgå de farlige vejsidebomber.

Det skriver Politiken.

Forsvaret har ikke haft råd til at gøre de nye EH 101 helikoptere klar til indsats i Helmand, og de kan først nå til området i 2013 eller 2014.

På det tidspunkt skulle de danske soldater ifølge blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) imidlertid være på vej hjem fra Afghanistan.

De seks helikoptere lavet til troppetransport blev ellers leveret i 2009 efter flere forsinkelser. Og mandskabet er trænet og klar til at blive sendt til Helmand, men der har ikke været penge til at købe nok reservedele og til at forsyne helikopterne med maskingeværer og udstyr, så de kan forsvare sig mod raketangreb.

Mindsker risiko for dræbte soldater

Jo flere helikoptere, jo mindre risiko for, at soldater på vej fra et sted til et andet bliver ramt af de frygtede vejsidebomber, skriver Politiken. I 2010 blev otte af de ni dræbte danske soldater slået ihjel af vejsidebomber.

De første danske helikoptere skulle have været på plads i Nato's fælles helikopterpulje i slutningen af i år, men økonomien har spændt ben, forklarer generalmajor Per Pugholm Olsen, der er chef for Forsvarskommandoens planlægningsstab.

/ritzau/
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.