Danske ligkister har fået vokseværk

Stadig flere danskere har brug for ekstra plads, når de tager på den sidste rejse.

Sådan lyder meldingen fra flere af landets kistefabrikker, hvor man i dag er nødt til at have ekstra store kister på lager for at klare den stigende efterspørgsel, skriver dagbladet Urban i dag.

»For få år siden blev bedemanden nødt til at lave en særbestilling, hvis afdøde havde brug for flere centimeter i længden eller bredden.

Nu sælger vi flere kister i den såkaldte overstørrelse hver eneste uge,« siger Hanne Elsner, indehaver af Fuglebjerg Kistefabrik.

Hun solgte sidste år 115 af de store kister. Det er ifølge indehaveren mere end dobbelt så mange som i 2002. Og derfor er hun heller ikke i tvivl om, at landets kistefabrikanter en dag bliver nødt til at hæve standardstørrelsen på de nuværende 205 x 70 centimeter for at få plads til overvægtige, høje og ekstremt bredskuldrede landsmænd.

Hos Hedegård Kistefabrik er direktør Michael Poulsen enig.

Knap ti procent af de 5.500 kister, han sælger i dag, er udstyret med ti ekstra centimeter, håndtag og forstærkninger i bunden. Og sidste år måtte fabrikanten som noget helt nyt sætte en serie giga-kister i produktion, fordi der ikke var plads til 350 kilo dødvægt i en almindelig ekstra large.

»De sidste par år har vi helt klart solgt flere af de store kister end før, så det er kun et spørgsmål om tid, før det, der i dag kaldes for overstørrelse, bliver standard,« siger han.Kilde: Urban

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.