17. marts 2008, 22:30

Den 45-årige Sonny Kappel Jakobsen og den 33-årige Christian Jørgen Grundt Damholdt mistede i går livet, da de var ude i byen Gereshk på en genopbygningsopgaver. Der var tale om det første selvmordsangreb på danske soldater nogensinde. Og det var det første angreb, der var rettet mod nogle af de soldater, som har de »bløde« opgaver med at finde og igangsætte genopbygningsprojekter.

»Det er et hårdt slag for styrken, men genopbygningen skal fortsætte«, siger chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou.

Angrebet skete tidlig i går morges, da to soldater fra den 14 mand store danske CIMIC-deling (civilt-militært samarbejde, red.) netop var ankommet til basarområdet i Gereshk, der er den næststørste by i Helmand-provinsen. Her var de involveret i at yde hjælp til et kvinde- og udviklingscenter, da en selvmordsbombe dræbte de to danskere og to andre soldater og sårede fire, heriblandt en dansk soldat, der slap uden alvorlige skader. Ifølge internationale nyhedsmedier var de to øvrige dræbter en tjekkisk specialstyrkesoldat og en afghansk militær tolk. Den lokale politichef meddelte desuden, at tre civile blev dræbt og syv såret.

Byen Gereshk blev ellers befriet for Talebans dominans for omkring et år siden, og så sent som i sidste uge skrev den danske presseofficer kaptajn Jasper Vilgaard en reportage fra byen med overskriften »Smilene i Gereshk«, der fortalte om hvor anderledes fredelig situationen er i Gereshk i forhold til, hvad man normalt hører i Danmark.

»I Gereshk by er der langt til mediernes billeder af protester og afbrændinger af Dannebrog. Her er det smil, der møder ens øjne«, lyder det i artiklen. Artiklen blev ledsaget af billeder af to danske soldater med Dannebrog på skuldrene. De taler smilende med børn og ældre i byen. De to på billedet er de nu afdøde Christian og Sonny – og billedet er et trist vidnesbyrd om, at det er mindst lige så farligt at være blød soldat, der har til opgave at hjælpe civile, som det er at være væbnet soldat i frontlinjen.

Det mener major Lars Gruby, der netop er vendt hjem efter et halvt år som chef for det danske genopbygningshold i Helmand provinsen.

»Typisk aftaler vi ikke i forvejen, når vi skal besøge et projekt. Vi bruger forskellige ruter, og selv om vi har varslet, at vi kommer, siger vi ikke hvornår vi kommer, men bare hvilken dag. Og nogle gange siger vi slet ikke noget på forhånd, så derfor går vi tit forgæves til skolen, eller hvor vi nu skal hen. Det lever vi så med. Men der er altid en risiko, når man kører ud fra sin lejr«, siger Lars Gruby.

Udsatte soldater
Det er en skærende kontrast til dengang de danske styrker i Bosnien i 1990erne og nu i Kosovo sendte CIMIC-hold på besøg i landsbyerne næsten uden eskorte og i pansrede køretøjer. Det samme var tilfældet i Irak i den første tid efter invasionen i 2003. Men i takt med voksende terror mod lokalbefolkningerne og mod de vestlige styrker er det blevet stadig vanskeligere for forsvarets genopbygningseksperter at udføre deres arbejde.

Indsamlingen af efterretningsoplysninger fra området har derfor høj prioritet, og nogle gange får CIMIC-folkene måske en oplysning om, at der kan være en selvmordsbomber i en »hvid Toyota«.

»Problemet er bare, at alle Toyotaer er hvide«, forklarer Lars Gruby.

»Min oplevelse er, at der bliver gjort alt, hvad der er muligt for at imødegå truslerne, men man kan ikke gardere sig mod alt«.

En CIMIC-enhed ved bataljonen er typisk omkring 14 mand. Når et par af dem drager ud for som i går at følge fremgangen i nogle projekter, ledsages de af enten en dansk, en britisk eller en tjekkisk eskorte, typisk på delingsstørelse omkring 40 mand.

»Det var lige før, vi følte, at en deling var i overkanten, for det gjorde os til et stort mål. Men samtidig holder det os lidt på afstand af befolkningen,« siger Lars Gruby.

Angreb på CIMIC-soldater er sjældne. Lars Gruby husker kun et enkelt tilfælde fra 2006, hvor en selvmordsbomber angreb en britisk, letpansret Toyota med en kvindelig CIMIC-officer indenfor. Hun blev chokeret, men slap uskadt.

Undersøgelse på vej
Fra hele det politiske spektrum blev der i går udtrykt medfølelse med de pårørende og de dræbtes kammerater, men partierne bag deltagelsen i Afghanistan agter ikke at ændre kurs.

Angrebet fandt sted dagen efter at en dansk patrulje blev beskudt i Øvre Gereshk Valley, hvorunder en soldat blev såret. Men chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, mener ikke, at der er tale om en sammenhæng mellem de to episoder. »Men der kan være tale om, at Taleban er blevet mere aktive efter vinterperioden, som vi har set det tidligere«, siger han.

Forsvarets Auditørkorps sender nu atter efterforskere til Afghanistan for at klarlægge det seneste angreb.