27. februar 2003, 13:50 – opdateret 21. februar 2008, 22:20

»Vi har glemt, at de fleste muslimer i Danmark er demokrater«.

Han siger det insisterende. Det er tydeligvis en hjertesag:

»For det er nu, det gælder. Det er nu, vi vælger, hvilken slags islam Danmark skal have i fremtiden. Et fundamentalistisk eller et demokratisk indstillet islam,« lyder det fra Mehmet Yüksekkaya, tyrkisk kurder af oprindelse.

Den tidligere konsulent for Integrationsministeriet og nuværende fuldmægtig i Arbejdstilsynet har udgivet bøger om integration samt boet og arbejdet blandt indvandrere på den københavnske vestegn i mange år. Han er ikke tvivl om, hvad læren af den seneste uges bål og brand landet over er:

»Det er den spæde begyndelse på en fundamentalistisk front mod Danmark. Tilsyneladende uorganiseret, ja, men de er rede til at gå videre. Og når der snakkes om SSP-samarbejde, konsulentindsats og socialindsats i boligselskaber, er det velment. Men det rækker ikke. Det hjælper heller ikke at kræve, forældre tager ansvar for disse her unge. Vi taler om forældre, der selv føler sig krænkede over Muhammed-tegningerne. Ildspåsættelserne er måske ikke startet som en religiøs protest, men forvandles hurtigt til at være det,« siger Yüksekkaya.

Forvandlingen forvaltes eksempelvis af politiske og religiøse kræfter på fremmarch i Danmark. Islamiske kræfter, som ikke alene kan spottes, når Hizb-ut-Tahrir går i demonstration mod Muhammed-tegninger og dermed ytringsfrihed og får følgeskab af Islamisk Trossamfund. Det vinder også frem i lokale moskéer rundt om i landet, hvor Yüksekkaya har haft sin gang.

»Og man skal huske på, at når de står dér og er meget ophidsede, så er de det også for at sende et signal til de kræfter i udlandet, som de hænger sammen med, og som i nogle tilfælde også er økonomiske støtter, der kræver en ophidset reaktion over eksempelvis Muhammed-tegningerne,« siger han.

De moderate skal have magten
Men der findes en måde at stoppe det på, hævder konsulenten. Det er at fremme de kræfter, der bringer det gode islam frem. Det er blevet en vedtaget løgn i Danmark, at det at være muslim og demokrat ikke kan forenes. Islam er udelukkende en lovreligion, hævdes det. Hvilket er uheldigt, mener han.

»Ud af godt 200.000 muslimer, er der eksempelvis rigtig mange af tyrkisk oprindelse, som ønsker at holde politik og religion adskilt. Og der er også mange andre. Og jeg taler ikke om »demokratiske muslimer«, som Naser Khaders organisation, der var elitær. Men om almindelige muslimer, der ikke gør et stort nummer ud af deres religion. Det er dem, man bør fremme, for så vil de tage magten over islam i Danmark fra de fundamentalistisk indstillede,« siger Mehmet Yüksekkaya.

Han mener, der findes en meget konkret måde, at fremme demokratisk indstillede muslimer på. Man bør indføre en kirkeskat for muslimer i Danmark på en kvart eller halv procent. Pengene skal derpå forvaltes ud fra nøje bestemte juridiske regler af demokratisk valgte muslimer. De skal gå til eksempelvis moskéer, gravpladser og kultur, der dermed ikke er financieret af eksempelvis arabiske eller pakistanske midler.

»Danmark må give indrømmelser til de demokratiske kræfter blandt muslimer. Vi har faktisk muligheden for dermed at vise vejen for resten af Europa,« siger Mehmet Yüksekkaya.