Camilla Broe er landet i Danmark

Flyet fra Delta Airlines med den løsladte Camilla Broe er landet. Den 43-årige narkotiltalte dansker er i landet i Kastrup Lufthavn efter seks måneder i amerikansk fængsel, men anklagerne er hun ikke renset for.

Den narkoanklagede Camilla Broe er tilbage i Danmark.

Mandag ved 13-tiden satte den 43-årige narkotiltalte Camilla Broe foden på dansk jord og kunne genforenes med sin familie efter seks måneder i amerikansk fængsel.

LÆS OGSÅ: Juraekspert: Broe er ikke en forfulgt "celebrity"

Hun blev i Københavns Lufthavn modtaget af et talstærkt presseopbud.

Camilla Bro blev sat på fri fod natten til lørdag dansk tid, efter at en dommer ved retten i Miami i sidste uge afgjorde, at hendes sag er forældet.

Hendes hjemrejse er blevet lidt forsinket, fordi hun har ventet på et fly direkte til København fra Atlanta. På grund af en international arrestordre risikerede hun at blive sendt tilbage til USA, hvis hun havde taget et tidligere fly med mellemlanding i Düsseldorf i Tyskland.

Camilla Broe er den første dansker, der er blevet udleveret til retsforfølgelse uden for EU. De amerikanske myndigheder bad i 2007 om at få hende udleveret, så hun kunne komme for retten for omfattende narkosmugling. Den den 4. september sidste år blev hun fløjet til USA og fængslet.

Sagen mod Camilla Broe begyndte herhjemme, da USA i december 2007 krævede hende udleveret. Justitsministeriet godkendte anmodningen, men i august 2008 blev udleveringen underkendt af byretten i Lyngby, der bl.a. henviste til de humanitære hensyn.

Sagen røg videre til landsretten – og i begyndelsen af juli 2009 nåede Østre Landsret frem til den modsatte afgørelse af byretten, nemlig at Camilla Broe godt kan udleveres til de amerikanske myndigheder. Hun ansøgte Procesbevillingsnævnet om at få sin sag vurderet af landets højeste retsinstans, Højesteret, men det fik hun ikke lov til.

Camilla Broe blev udleveret til de amerikanske myndigheder og sat på et fly til USA i begyndelsen af september 2009.


Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.