Det britiske BBC har fundet papirer, der indikerer, at dele af en fjerde atombombe stadig befinder sig på havbunden ud for Thule. Men historien er ikke ny.
11. november 2008, 12:45 – opdateret 11. november 2008, 13:58
Historien om en måske manglende brintbombe under isen ud for Thule i Nordvestgrønland er atter dukket op i overskrifterne.
Bomben var en af fire, der havnede på og under isen ud for Thule, da et amerikansk B52 bombefly styrtede i januar 1968 med nukleare våben ombord.
Rester af tre af bomberne blev lokaliseret, mens der trods forsikringer fra den amerikanske og den danske regering i flere omgange er blevet rejst tvivl, om der stadig befinder sig en kun delvist ødelagt fjerde bombe på havbunden.
Nu har en journalist fra BBC lokaliseret dokumenter i amerikanske arkiver, der indikerer, at amerikanerne helt frem til august 1968 eftersøgte en manglende fjerde brintbombe på havbunden.
BBC oplyser ikke nærmere, hvor dokumenterne er fundet, men noget tyder på, at der er tale om de samme dokumenter, som en advokat, hyret af tidligere Thulearbejdere, fandt frem til i den amerikanske atomenergikommissions arkiver i år 2000.
BBCs dokumenter nævner ligesom de tidligere Thulearbejderes papirer den manglende bombes serienummer, 78252. Oplysningerne i år 2000 førte til en række politiske spørgsmål og et samråd med den daværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) i Udenrigspolitisk Nævn, som endte med at stille sig tilfreds med ministerens forklaring.
Helveg Petersen oplyste, at USA i 1968, i 1995 og igen i august 2000 havde forsikret den danske regering om, at der ikke skulle befinde sig en intakt fjerde bombe på havbunden. Niels Helveg Petersen gjorde sig umage for at understrege, at der efter hans opfattelse ikke kunne ligge en hel, intakt fjerde bombe på bunden.
Han udelukkede dog ikke, at dele af en fjerde bombe stadig befandt sig på bunden, og andre dokumenter, som Morgenavisen Jyllands Posten referede i 2000, antyder, at en miniubåd, der blev brugt til eftersøgningen frem til august 1968, faktisk lokaliserede dele af en fjerde bombe på bunden. Men efter alt at dømme brændte de konventionelle sprængladninger, der skulle udløse bombernes nukleare ladninger i forbindelse med havariet, og amerikanerne fastholdt, at alle fire bomber var brændt op.
Eftersøgning skulle holdes skjult
BBCs oplysninger om de måske manglende dele af en fjerde bombe er altså velkendt, men derudover kan BBC citere et dokument fra juli 1968, som nævner, at formålet med miniubådens eftersøgning på havbunden skulle holdes skjult for danskerne.
»Det faktum, at operationen inkluderer eftersøgning efter objekt eller manglende våbendele skal behandles som fortrolig »NOFORN«, hedder det.
Ordet »NOFORN« betød, at oplysningen ikke måtte gives til en fremmed regering. Eftersøgningen skulle overfor danskerne omtales som en kortlægning af havbunden under nedstyrtningsstedet.
Men ihvertfald en af de danske videnskabsfolk, der blev sendt til Thule efter styrtet i 1968, fattede mistanke.
»Vi var klar over, at amerikanerne ledte efter noget forholdsvis vigtigt, siden man bekostede en eftersøgning med en mini-ubåd. Men jeg finder det helt usandsynligt, at der skulle have ligget en brintbombe i mere end 30 år, uden at amerikanerne er blevet ved med at søge efter - og finde - den«, fortalte den tidligere programchef på forsøgsstation Risø, Asger Aarkrog, i år 2000 til Weekendenavisen.

































