3. september 2010, 08:30

Det så i går ud til, at der vanker kollektive dummebøder til kommunerne fra næste år. Ifølge 26 borgmestre landet over kan de kun sørge ordentligt for deres bys børn i børnehaver og på plejehjem, hvis de får lov at give den kommunale skat et nøk opad.

Men borgmestrene må til sammen kun hæve skatterne med en tredjedel af det beløb, de foreslår skattestigninger med - ellers er der kollektive økonomiske sanktioner fra Finansministeriet.

»Jeg hører gerne fra jer, hvis I har hørt om en kommune, der vil sætte skatten ned,« sagde formanden for KL, Jan Trøjborg, da landets borgmestre i går havde holdt møde forud for budgetlægningen.

Ifølge aftalen med regeringen må de 98 kommuner i alt sætte skatterne op med 300 millioner kroner. Indtil videre har borgmestrene imidlertid foreslået skattestigninger for 875 millioner kroner. Derfor var langt fra alle lige så optimistiske som KL-formanden. En række borgmestre har ligefrem indregnet straffen i deres skattestigning.

Det fik Herlevs socialdemokratiske borgmester, Kjeld Hansen, til at smække med døren til mødelokalet og kalde systemet »et cirkus«.

»Hvis kommunerne fortsætter med at sidde og vride sig selv, mens man håber at skaffe sig penge på andre kommuners bekostning, så må vi bede ministeren om at få en direkte forhandling. Det giver et objektivt og åbent forhold mellem staten og den enkelte kommune,« siger Kjeld Hansen.

System vil bryde sammen

Og ifølge professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, Poul Erik Mouritzen, er frustrationen forståelig.»Et sådant system vil bryde sammen på et tidspunkt. Straffemekanismer vil underminere systemet mere og mere, og så opstår problemerne. Det får kommunerne til at spekulere i systemet,« siger han. Poul Erik Mouritzen tror ikke på, at borgmestrene kan blive enige om, hvem der må hæve skatterne inden for rammen af 300 millioner kroner.

Kommunalforsker Ulf Hjelmar ved Anvendt Kommunalforskning tvivler også på, at kommunerne kan blive enige med hinanden om, hvem af dem, der har mest brug for at lade skatterne stige.

»Der er trods alt kommuner, der står økonomisk stærkere end flertallet, og som har bedre mulighed for at tænke kreativt i deres budgetter. Derfor bør de overveje, om de har mulighed for at være solidariske med de mindre privilegerede kommuner,« siger han.

I gårsdagens udgave af Berlingske Tidende foreslog de konservatives gruppeformand i borgerrepræsentationen, Mogens Lønborg, netop, at København burde sætte skatten ned med en hel procent, så hovedstaden kan hjælpe resten af landets kommuner. Men det afviser overborgmester Frank Jensen (S) meget bestemt.

»Det svarer lidt til at tisse i bukserne på en kold vinterdag for at holde varmen. Det bliver forbandet hurtigt koldt. De penge skal vi bygge daginstitutioner for, og jeg vil ikke sige til københavnerne, at de ikke kan få passet deres børn og sendt dem i skole,« siger Frank Jensen.

Kommunerne mødes igen den 23. september, og KL-formand Jan Trøjborg,er fortrøstningsfuld: »Jeg er sikker på, vi kommer meget tæt på målet (om at kommunerne internt kan blive enige om, hvem der må hæve skatterne inden for rammen af 300 millioner kroner, red.).«