Børnefamilier vil alt for meget

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø beskriver børnefamilierne som »tikkende bomber«. Det er nødvendigt for børnefamilier at lære at leve med et vist niveau af frustration, understreger familieforsker Lars Dencik.

Børnefamilierne kan ligeså godt indse det.

Det er umuligt at opnå en god balance mellem egne personlige drømme, et ambitiøst familieliv og et succesfuldt arbejdsliv.

»Jeg er meget pessimistisk. Jeg tror ikke, børnefamilierne kan opnå den balance, de søger. Familier skal i dag være stolte af fravalg frem for tilvalg. For de kan ikke det hele,« siger forskningschef på Instituttet for Fremtidsforskning, Liselotte Lyngsø.

Men det er det, vi gerne vil.

»Forældre i trediverne og fyrrene vil gerne toppe på arbejdsmarkedet samtidig med, at de har små børn, de gerne vil være noget for. De vil gerne holde fast på de venskaber, de har opbygget, da de var singler. De vil fortsat have kontrol over deres krop og være fit. De vil have et perfekt sexliv og være i god kontakt med deres følelser!«

Liselotte Lyngsø bliver selv forpustet, når hun remser op.

»Voksne med børn tilhører i dag en generation, som ikke kan fravælge. De vælger i stedet hele tiden til, og resultatet er, at mange af dem ikke er særlig glade for det liv, de lever. De føler ikke, de slår ordentligt til nogen steder.«

Hun beskriver børnefamilierne som »tikkende bomber«.

»Samfundet bliver mere og mere orienteret mod individet, men de individualistiske forældre kommer til kort, når de bliver en del af en børnefamilie, hvor de skal gå på kompromis. Det har de svært ved at takle.«

Fremtidsscenarier
Liselotte Lyngsø har flere fremtidsscenarier at byde på. I ét af dem sprænger de tikkende bomber udad til i samfundet.

»Hvis børnefamilierne formår at tale med én stemme om, hvad de kunne tænke sig, har de en kolossal magt. 60 procent af arbejdsstyrken er jo børnefamilier og lever i dag stort set ens og med de samme problemer.«

Børnefamilierne kunne forlange fuld kontrol over de daginstitutioner, hvor børnene passes. Hvilket personale, der ansættes og hvad der skal ske i institutionen.

Og de kunne forlange, at børn kom med til jobsamtalerne, så lille Markus kan sikre sig, at mor er hjemme til at køre ham til fodbold hver onsdag eftermiddag.

I et andet scenario har børnefamilierne lært at vælge fra.

»Hvis ikke børnefamilierne får større indflydelse på, hvordan arbejdsmarkedet og børnepasningen er skruet sammen, så må familierne lære at vælge fra, hvis de gerne vil forsøge at efterleve drømmen om at være en kernefamilie,« mener Liselotte Lyngsø.

En anden mulighed om en generation eller to er, at familien kun eksisterer og samles, når medlemmerne tager på iscenesatte oplevelser sammen. Mor og far har hver deres spændende arbejdsliv og institutionerne har den fuldstændige kontrol med børnene.

»Denne fragmentering tror jeg faktisk meget på. Her er der ikke rigtig nogen, der bliver tvunget til noget, de ikke vil. Familien ses kun ved symbolske lejligheder.«

Fællesskabet vigtigt
Sådan ender det ikke, mener professor i socialpsykologi, Lars Dencik. Han er dog enig i, at den svære kunst for familier i dag er at forene familiemedlemmernes individuelle ønsker samtidig med, at fællesskabet bliver tilgodeset.

»Men det er jo allerede det, vi ser i moderne familier i dag. Alle familiemedlemmer har lige rettigheder og hører hinanden til råds. Familien fungerer som et team, og vi bliver bedre og bedre til at forhandle os frem til løsninger med hinanden,« siger han, der er leder af Center for Barndoms- og Familieforskning på Roskilde Universitets Center.

Det, der kræves af moderne børnefamilier i dag, er en accept af, at arbejdsliv, kærlighedsliv og familieliv ikke kan være perfekt hele tiden, understreger Lars Dencik.

»Vi kan faktisk godt finde ud af at gå på kompromis i vores familier. Det er det, folk gør. Men for at fungere godt i en familie i dag, må der være en vis frustrations-tolerance. Folk må acceptere de skavanker, der er, og at der opstår ting, der er svære at håndtere. Det er det, vi har svært ved i dag.«

Først og fremmest skal man tale meget sammen i familierne i dag, så man kan forstå hinandens hverdag, bevæggrunde og ønsker.

Samtidig skal familierne gøre en bevidst indsats for at etablere et fællesskab. Vi skal have oplevelser sammen - ferierejser, sommerhus, biografture.

»Vi tror det at være en familie kommer helt af sig selv. Men følelsen af at eksistere som et par og en familie kommer kun, når vi forenes om nogle fælles oplevelser. Og det kan sagtens være hverdagens små rutineprægede aktiviteter. De bliver symboler på det fællesskab, man har i familien.«

De voksne har i moderne familier i dag to meget individuelle liv og er økonomisk uafhængige af hinanden.

Derfor gælder det om at finde noget at være sammen om. Og det kan udmærket være et sommerhus.

Selve samlivet er den tredje part i moderne ægteskaber i dag, mener Lars Dencik.

Og samlivet og fællesskabet skal vies en helt særlig opmærksomhed, hvis ægteskabet og familielivet skal fungere.

»Hvis man tror, at alt kommer af kærlighed, så går det til gengæld ad helvede til,« siger han.