Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Børnefamilier stuves sammen i Sandholm

Tilstrømningen af asylansøgere medfører overbelægning på asylcentrene - seks nye asylcentre er åbnet i år og yderligere tre er på vej.

Pladsen er blevet trang i Sandholmlejren. Med 200-300 nye asylsøgere hver måned har overbelægningen i modtagecentret langt overskredet grænsen for det acceptable. I flere måneder er familier med et og to børn således blevet stuvet sammen på små værelser under 20 kvadratmeter. Enlige mænd fra forskellige nationaliteter må sove fire på hvert værelse, og for at få plads nok har det været nødvendigt at opstille otte skurvognspavilloner bag lejrens fodboldbane for at kunne huse de nyankomne. »Alle kvadratmeter er udnyttet til det sidste. Med det billede, vi har nu, har vi akut brug for 200-300 pladser,« siger Jørgen Chemnitz, asylchef i Dansk Røde Kors. I sidste uge var man i Sandholmlejren oppe på 49 familier med et eller to børn, der hver skal have en hverdag til at fungere i et meget lille værelse. Det til trods for, at integrationspolitikerne på Christiansborg for et par år siden indgik en aftale med Røde Kors om, at familier skal tilbydes to værelser mens deres asylsag behandles. »Bovilkårerne i Sandholm er meget ubehagelige. Situationen er ganske alvorlig for de mennesker, der kommer hertil lige nu, men vi har svært ved at håndtere det, så vi kan se os selv i øjnene,« siger Jørgen Chemnitz.

Nye lejre og flere folk

De mange flere asylansøgere har betydet, at der i år er åbnet seks nye asylcentre – og yderligere tre er på vej. Røde Kors har åbnet tre nye centre, Thisted Kommune har åbnet et kommunalt center, men hvor asylansøgerne i første omgang indkvarteres på vandrerhjem. Og for de uledsagede mindreårige børn og unge er der åbnet to midlertidige centre. Inden for den nærmeste fremtid ventes et nyt Røde Kors-center på Sjælland, et kommunalt center i Jylland og et nyt børnecenter at åbne. Alligevel er der overbelægning mange steder.

Grafik: Gå på opdagelse i de danske asylcentre

I Udlændingeservice, som behandler alle asylsagerne, er bemandingen i asylkontoret forøget med op mod en tredjedel for at undgå ventetider på mange måneder. Også medarbejdere i andre afdelinger i både Udlændingeservice og i Integrationsministeriet har i flere omgange måttet hjælpe til med sagsbehandlingen. »Vi etablerer asylcentre, når der opstår behov for det, og samme tilpasning sørger vi naturligvis for, når det gælder sagsbehandlingen,« siger vicedirektør i Udlændingeservice Poul Mose.

Asyl til irakerne

Det er især afghanere, syrere, irakere, iranere og tjetjenere, der i større omfang end tidligere kommer til Danmark. Og hovedparten af dem bliver accepteret som flygtninge. Det er et markant skift fra tidligere. Ikke mindst, når det gælder de irakiske flygtninge. De irakere, der har opholdt sig i Danmark i årevis, har generelt fået afvist deres asylansøgninger – med de seneste måneders omdiskuterede tvangsudvisninger til følge. Men siden 2007 har hele tre fjerdedele af de nye irakiske asylansøgere fået bevilget flygtningestatus. Blandt afghanerne er der både en del familier, men især mange mindreårige børn, der ankommer alene uden nogen familiemedlemmer.

De udvalgte børn

Der kommer nu så mange mindreårige under 18 år, at børneasyllejren i Gribskov for længst er blevet for lille. Derfor er 100 børn indlogeret i en afdeling af den aktive militærkaserne Sjælsmark, andre 40 i et midlertidigt afsnit i udrejsecentret Avnstrup, og om kort tid åbner endnu et børnecenter på Sjælland. Talskvinde for FNs flygtningeorgan UNHCR i Stockholm, Hanne Mathisen, siger, at mange af de afghanske flygtninge kommer fra et midlertidigt ophold i nabolandene, hvor de ikke længere kan få beskyttelse. De fleste betaler menneskesmuglere for at komme til Europa – og i Skandinavien især Norge og Danmark, og mange vælger at sende en søn alene af sted. »Det er vanskeligt og meget dyrt for en hel familie at rejse. Derfor vælger man den unge, stærke mand i familien – »the chosen one ». Familien samler penge ind til hans rejse, og de håber, at har får beskyttelse og job i Europa, så han kan betale lånene tilbage,« forklarer Hanne Mathisen. Skandinavien har stor tiltrækningskraft på asylansøgere. Især Norge, Danmark og Finland, mens Sverige har set et markant fald i antallet af nye flygtninge som følge af en mere restriktiv politik over for især irakere.