25. december 2008, 18:21 – opdateret 25. december 2008, 20:10

Det er blevet lettere for danske børnefamilier at nå om juletræet uden hjælp fra bedsteforældre, onkler og tanter. Siden 1990 er antallet af familier med tre, fire eller sågar fem børn vokset med næsten 50 procent og udgør i dag 15 procent af alle børnefamilier.

85.556 familier havde ved udgangen af 2007 tre børn, 15.193 havde fire børn og i 3.847 familier boede der hele fem børn i samme husstand. Samtidig er andelen af ét-barns familier skrumpet ind – fra i 1990 at udgøre 49 procent af alle børnefamilier til kun 42 procent i dag.

Overskudssymbol
Det er der flere årsager til, vurderer fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen, Instituttet for Fremtidsforskning:
»En væsentlig del af de store familier kan skyldes det stigende antal skilsmisser,« siger han.

»Folk bliver skilt og indgår i nye parforhold, og så vil man også gerne have børn med den nye partner for at symbolisere kærligheden i det nye forhold.«
Men det handler også om, at helt almindelige, stabile familier oplever det som positivt at have mange børn. Og i modsætning til for 100 år siden, hvor det især var de dårligt stillede familier, der havde mange børn, er det i dag først og fremmest de veluddannede og velbjergede familier, der har de store børneflokke på tre eller flere.
»I dag er det et overskudssymbol at få mange børn, og familieværdier er på vej ind som en vigtig del af samfundet. folk vil gerne vise, at de er med på den trend,« siger han.

En rigtig familie har børn
Men det at få børn, uanset om man får ét eller mange, handler også om børns betydning for selve det at være en familie, mener Hanne Themsen, der har skrevet en ph.d. afhandling netop om, hvad det er, der motiverer folk til at få børn:
»Børn er familieskabere. Mange opfatter ikke en familie uden børn som en rigtig familie,« siger hun.

»I vore dage handler det at få børn ikke så meget om at reproducere sig selv og føre slægten videre. Det handler meget mere om, at børn er udtryk for følelse og formidlere af den kærlighed, tryghed og fortrolighed, de fleste håber at finde i familien.«

Godt en femtedel af den danske befolkning er børn og unge under 18 år. Det er et fald på næsten ti procent i forhold til 1960, hvor børn udgjorde mere end 30 procent af befolkningen.

I dag føder danske kvinder i gennemsnit 1,85 børn – betydeligt under den fertilitetsrate på 2,1, der er nødvendig for, at vi kan reproducere os selv.
I det regnestykke fylder det voksende antal familier med tre eller flere børn ikke meget.

Mange uden børn
Samtidig med, at antallet af store familier er vokset, er antallet af kvinder, der aldrig føder børn, nemlig steget tilsvarende. I dag forbliver 14 procent af alle kvinder barnløse.
»Ligesom det for en stor del er de veluddannede kvinder, der føder mange børn, er det også i den gruppe, vi ser flest, som slet ingen børn får,« siger professor Lisbeth B. Knudsen fra Aalborg Universitet:
»De færreste af kvinderne foretager et bevidst fravalg af børn, men uddannelse og karriere får dem ofte til at udsætte beslutningen, og pludselig er det måske for sent.«

Krise fjerner lysten
Dertil kommer, at den økonomiske recession, vi nu er på vej ind i med finanskrisen, meget vel kan bremse folks lyst til at sætte flere børn i verden, forudser Hans Oluf Hansen, lektor i demografi ved Københavns Universitet:
»Bankkrakket i USA i 1929 fik fødselstallet til at dykke enormt i begyndelsen af 1930erne,« siger han. »Endnu kender vi ikke dybden af den aktuelle krise, men alene den utryghed, der følger med, kan hurtigt få indflydelse på beslutningen om at få børn, uanset om man er ramt eller ej.«