26. november 2007, 03:30

»Kan du læse? Kan du stave? Kan du stave til i-d-i-o-t?«

Sådan sagde klasselæreren for et somalisk barn til barnets far. Den nedværdigende oplevelse fra folkeskolen har den somaliske far siden gengivet til forskningsadjunkt Annette Ihle fra Carsten Niebuhr Instituttet på Københavns Universitet, der igennem et år har fulgt undervisningen på tre muslimske friskoler og interviewet børn og forældre. Hun har netop udgivet sin forskning i rapporten »Magt, Medborgerskab og Muslimske friskoler i Danmark«.

Selv om lærerens sprogbrug ikke er repræsentativ for landets folkeskolelærere, mener Annette Ihle, at de muslimske familier i Danmark generelt mødes med større respekt på de muslimske friskoler end i folkeskolen.

»Magtforholdet på en muslimsk friskole er anderledes end i folkeskolen. På friskolerne står forældrene stærkere, for her er lærerne nødt til at gå i en intensiv dialog med forældrene. Ellers er det læreren, der ryger ud. Der er simpelthen meget større respekt og lydhørhed over for familierne,« siger Annette Ihle.

Forældrene på friskolerne følger meget aktivt med i deres børns skoleliv, og skolerne søges ofte af lærere, der aktivt ønsker at arbejde med tosprogede børn, og som ikke opfatter børnene som problembørn.

»Mellem en tredjedel og halvdelen af børnene på de muslimske friskoler kommer der, fordi de ikke trivedes i folkeskolen. Folkeskolelærerne er pressede og har en tendens til at opfatte de tosprogede børn som problembørn,« mener Annette Haaber Ihle.

Københavns Kommune vil nu forsøge at indkredse, hvad kommunens folkeskoler kan lære af de muslimske friskoler. Hvis man sammenligner de skoler i byen, der har flest tosprogede børn, viser det sig nemlig, at eleverne på de muslimske friskoler klarer sig bedre end eleverne på folkeskolerne.

»Det virker som om, de muslimske friskoler har en evne til at få børn og forældre til at føle sig rummet som de mennesker, de nu engang er, og ikke som mennesker der burde være mere danske. Når børnene føler sig rummet på skolen, bliver de stærkere og og får mere selvtillid, og så tør og kan de mere. Nogle af vores folkeskoler er ikke gode nok til at håndtere de tilbagevendende diskussioner om deltagelse i badning, lejrskoler og den slags, og det er med til at skabe usikkerhed og mistrivsel i folkeskolen,« mener Søren Hegnby, der leder kontoret for intregration og mangfoldighed i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

Der er ikke den store forskel på familiernes økonomi, uddannelse og arbejde i de muslimske friskoler og i folkeskoler med mange tosprogede elever. Men friskole-forældre kan være mere motiverede for uddannelse, fordi de har valgt at investere i børnenes skole. Samtidig har friskolerne ret til selv at bestemme, hvilke børn de vil optage.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener ikke, at folkeskoler generelt skal kopiere de muslimske friskoler.

»Det vigtigste i skolen er, at børnene lærer at læse, og hvis de muslimske friskoler er gode til det, tager jeg hatten af for dem,« siger Bertel Haarder, der dog tilføjer: »Jeg vil ikke generelt anbefale, at den offentlige skole efterligner de muslimske friskoler, for der er også andre målsætninger, der skal tilgodeses. Skolerne skal vurderes i deres helhed og ikke kun udfra deres score i 9. klasses prøver.«