5. august 2009, 22:30

Højere bøder og erstatninger skal være med til at afskrække aktører på det vildtvoksende internet fra at bryde navneforbud og videregive fortrolige oplysninger om f.eks. virksomheder.

Det mener flere politikere i Folketingets retsudvalg, der lægger op til at gøre et nyt forsøg på at tøjle det lovløse univers i cyberspace.

»Vi lever i en ny virkelighed med internet, blogs etc., som er ved at overhale de hidtil kendte regler og normer. Derfor kan der være god grund til at give reglerne omkring f.eks. navneforbud et servicetjek og se på, om bøder i den nuværende størrelsesorden virker tilstrækkeligt afskrækkende,« siger formand for retsudvalget Peter Skaarup (DF), der vil bede justitsminister Brian Mikkelsen (K) se nærmere på området.

Den konservative retsordfører Tom Behnke mener som udgangspunkt, at de nuværende regler til at beskytte borgere mod, at følsomme oplysninger kommer ud, er gode nok. Til gengæld halter det, når man skal udmønte den økonomiske kompensation til de forurettede.

»Der kan være grund til at se på erstatningernes størrelse. For nogen kan det være lige meget, hvor mange millioner, de får, hvis deres liv og karriere er ødelagte, men i nogle tilfælde kan et seriøst økonomisk plaster måske være med til at hjælpe folk til at komme videre,« siger han.

Nettet er lovløst
Ifølge mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole udgør internettet i dag nærmest et lovløst område, når det kommer til beskyttelse af privatlivet og fortrolige oplysninger:

»Internettet bidrager til at styrke offentligheden, for det er umuligt at hemmeligholde oplysninger, og det har jo en positiv vinkel, men den negative side er, at oplysninger, som der er alt mulig grund til at beskytte, som kan krænke privatlivet eller er hadefulde oplysninger, bliver spredt. Og realiteten er, at det er umuligt at styre. Principielt gælder retsreglerne også på nettet, men i praksis er det jo meget vanskeligt at håndhæve.«

Én udfordring går på omfanget af informationer, der kan synes uoverskueligt på internettet – eksempelvis kan tusindvis af private bloggere, bosat over hele verden, overtræde et navneforbud på deres egne hjemmesider. En anden udfordring er den rent tekniske, når følsomme eller ulovlige oplysninger måske er blevet slettet fra afsenderens side, men fortsat florerer online, fordi forældede hjemmesider er blevet kopieret og lagret af forskellige internetsøgemaskiner.

»Det kan handle om fortrolige oplysninger, ærekrænkelser, injurier osv, hvor afsenderen har den bedste intention om at trække det tilbage, men teknikken ikke tillader det,« pointerer dr.jur. Ole Espersen, formand for Retssikkerhedsfonden, der peger på behovet for at gennemgå lovgivningen og få den gearet til at tackle de udfordringer, som internetvirkeligheden rejser for retssikkerheden.

»Hvis lovgivningen er så gennemhullet, så det efterhånden kun er aviserne, der ikke kan bringe et navn, som imidlertid bliver bragt i stort omfang på hjemmesider, på Facebook, osv, så må man overveje rimeligheden i lovgivningen,« siger han.