Blodbank som forbryderalbum

Der bliver i dag opbevaret blodprøver fra 1,8 millioner danskere i det såkaldte PKU-register. Registeret bliver brugt til at behandle og forske, men blodprøverne kan også blive brugt af politiet til at lave DNA-profiler.

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Et stik, et lille vræl og tilbage til patten igen.

Sådan foregår det hver evig eneste dag på fødeafdelinger fra Aalborg til Rønne, når nyfødte børn få foretaget en såkaldt hælprøve, en blodprøve, der kan afsløre, om de lider af en række alvorlige sygdomme.

Prøverne bliver taget, når børnene er fem-syv dage gamle. De bliver derefter sendt til Statens Seruminstitut, hvor de først bliver testet og derefter opbevaret i det såkaldte PKU-register. Sådan er det foregået siden begyndelsen af 1980erne, og i dag bliver der opbevaret hele 1,8 millioner blodprøver i registeret.

Hvert år sørger blodprøverne for, at 40-60 nyfødte børn med en alvorlig lidelse bliver opdaget. Det betyder, at børnene i stedet for at blive handicappede kan blive behandlet i tide og få et langt bedre liv end ellers.

Registeret bliver også brugt til forskningsprojekter og er derfor vigtigt for den danske folkesundhed. Forskere kan dog kun få adgang til registeret efter godkendelser fra videnskabsetiske komiteer og Datatilsynet.

Men PKU-registeret er mere end blot en sundhedsbiobank. Det er også et slags DNA-register. Det er nemlig muligt at lave genetiske profiler på baggrund af de bloddråber, der er blevet tappet fra de små babyfødder.

Det ved politiet, og dermed har politiet reelt fået adgang til et DNA-register med genetiske profiler på så godt som alle danskere. Næsten alle af de omkring 65.000 nyfødte børn om året bidrager nemlig til registeret, der engang vil ende med at indeholde blod fra hele den danske befolkning.

Altså har politiet yderligere et genetisk eller biometrisk register til rådighed ud over fingeraftryksregisteret og det DNA-register, hvor der allerede bliver opbevaret profiler fra personer, der er sigtet for forbrydelser med en straframme på halvandet år eller mere.

Dermed har politiet i princippet længe haft adgang til et landsdækkende DNA-register, sådan som bl.a. Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard og SFs retsordfører Anne Baastrup tidligere har ytret ønske om.

20 prøver til politiet
Siden 2001 er der fra registeret blevet udleveret 15-20 blodprøver til politiet. Det oplyser registerets leder, professor Bent Nørregaard-Pedersen. I alle tilfældene er blodprøverne blevet brugt til at identificere ofre for ulykker.

Således har prøverne identificeret ofre for flyulykken i Linate-lufthavnen i Milano i 2001, ofre for Bali-terrorbombningen i 2002, ofre for den sydøstasiatiske tsunami i 2004 samt en række drabssager herhjemme.

Ifølge Bent Nørregaard-Pedersen er PKU-registeret først og fremmest en sundhedsbiobank. Den er til for børnene og deres forældre, den er til forskerne og lægerne. Den er med hans ord »en national ressource«.

»Vi vogter meget over banken og dens formål for at forhindre misbrug,« siger han: »Men når politiet henvender sig med en retskendelse fra domstolene, så udleverer vi det ønskede materiale.«

Ifølge chefpolitiinspektør Per Larsen, Københavns Politi, kan politiets beskedne brug af registeret afspejle et politisk flertals ønske om at begrænse omfanget af DNA-registrering herhjemme.

Medlem af Etisk Råd og jurist hos Folketingets Ombudsmand, Jon Andersen, er som udgangspunkt ikke skeptisk over politiets adgang til registeret. Det sker for at opklare forbrydelser, siger han. Men, understreger Jon Andersen, forældre bør få besked om, at politiet kan få adgang til det register, der opbevarer deres børns blod. Det sker ikke i dag.

»Det bør stå i den folder, forældre får udleveret i forbindelse med, at blodprøven bliver taget,« mener Jon Andersen. Bent Nørregaard-Pedersen kan sagtens se pointen. At det er problematisk, at et folkesundheds- og forskningsregister kan blive brugt som et slags forbryderalbum, uden at forældrene til de registrerede børn får besked.

»Vi overvejer at begynde at oplyse om det,« siger han og tilføjer, at »det er et tveægget sværd«: »Det vil være ærgerligt, hvis forældre begynder at vælge registeret fra. Ikke alene for børnenes skyld, men også for registerets troværdigheds skyld.«

Jon Andersen advarer imod at gøre PKU-registeret til et egentligt DNA-register, sådan som det tidligere har været på tale. Bent Nørregaard-Pedersen er enig. Det er ikke meningen med det store sundhedsregister.

En holdning, de ikke deler med Etisk Råds næstformand, Annette Roepstorff. Hun er fortaler for, at oplysningerne fra PKU-registeret bliver brugt til at skabe en national genetisk database.

»Så længe det sker på den rigtige måde. Det skal ske med samtykke fra de personer, der står i registeret, når de er myndige. Siger de nej, så skal deres afslag respekteres,« forklarer hun.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.