28. juli 2009, 14:43 – opdateret 28. juli 2009, 18:24

Bibliotekerne er ikke begejstrede ved udsigten til, at de måske skal til at tjekke brugernes identitet, hvis de vil bruge bibliotekernes computere.

Som beskrevet i tirsdagens Berlingske Tidende har regeringen nedsat en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på, om bl.a. brugere af bibliotekernes computere skal til at fremvise pas, identitetskort, kørekort eller andre former for identifikation.

På samme måde vil regeringen finde ud af, om det er muligt at registrere og identificere kunder, der køber taletidskort i kiosker, benytter internetcafeer eller trådløse netværk, såkaldte hotspots, rundt omkring på hoteller, cafeer osv.

Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg. Ministeriet oplyser til udvalget, at der ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rigspolitiet er ”en stigning i de problemer, som brugen af uregistrerede taletidskort udgør i forbindelse med efterforskningen af sager om terrorisme og organiseret kriminalitet”.

Men direktør for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen, kalder det ”overordentlig bureaukratisk”.

- For det første vil sådan en ordning kræve ekstra resssourcer, og så tror jeg ikke, den vil have den nødvendige effekt, fordi der er så mange andre steder i det offentlige rum, kriminelle og potentielle terrorister vil kunne gå på internettet, siger han til DR Nyheder.

Flere biblioteker tilbyder i dag også trådløs adgang til internettet. Michel Steen-Hansen frygter at brugerregistrering vil betyde, at dette ikke længere er muligt.

Bliver registreringen et krav, mener Michel Steen-Hansen, at bibliotekerne kan håndtere opgaven.

- Det vil godt kunne lade sig gøre. Faktisk er der allerede i dag nogle biblioteker, som registrerer deres internetbrugere. Men spørgsmålet er, hvor langt vi skal gå? For terrorloven giver i dag allerede mulighed for, at politiet kan møde uanmeldt op og få indsigt i, hvem der lige nu bruger nettet på biblioteket, og hvad de laver, siger han.