Berlingske-fotograf får toppris

Tre af Berlingske Tidendes fotografer hentede seks priser, da Pressefotografforbundet i dag kårede de bedste af de bedste.

Berlingske Tidende blev den store vinder, da Pressefotograforbundet i dag kårede årets bedste fotografer. Den fornemste pris: Årets pressefotograf blev tildelt Mads Nissen. Udover den fornemme toppris, vandt Mads Nissen også 1. priserne i kategorierne "Årets reportage udland", "Årets nyhedsbillede udland" og "Årets nyhedsbillede Danmark".

SE BILLEDERNE: Mads Nissens portfolio af billeder, der sikrede ham titlen som Årets Pressefotograf
WEB-TV: Mads Nissen blev årets pressefotograf 
SE BILLEDERNE: Mads Nissen prisbelønnede billeder fra World Press Photo

Pressefotograf Niels Ahlmann Olesen vandt 1. prisen i kategorien "Årets danske hverdagsbillede", og Christian Als vandt 2. pris i kategorien "Årets Audio Slideshow".

SE ALLE UDDELTE PRISER HER: Pressefotografforbundet.dk

Stolt men ydmyg

Årets Pressefotograf var stolt men ydmyg efter modtagelsen af prisen:

"Det er et stort ansvar at få denne pris. Jeg lover at blive ved med at vise verden gennem mine øjne -ikke bare så I kan se det, men også så I kan føle det," sagde Mads Nissen umiddelbart efter kåringen som "Årets Pressefotograf".

Mads Nissen er den helt store samlede vinder i år. Der er således fin overensstemmelse med den internationale konkurrence (Picture of The Year) amerikanerne i forrige uge kårede vindere i, hvor Mads Nissen blev tildelt en 2. plads i kategorien ”Verdens Bedste Avisfotograf”.

Mads Nissen tager også 1. pris i kategorien ”Årets Reportage Udland” med serien vi netop har set i Berlingske Tidendes Magasin Søndag fra den brasilianske guldgraverby i Amazonas. Her viser Mads Nissen sit brede talent. Han skrev også artiklen, der knyttede sig til den prisvindende billedserie.

Læs artiklen: Guldfeber
Se billederne: Tag med på bustur i regnskoven

Mads Nissen tog ”Årets Nyhedsbillede Udland” med billedet af den sårede danske soldat, der fra felthospitalet i Afghanistan - via satellittelefon - ringer hjem og fortæller familien, at han klarede den.

Mads Nissens seneste trumf er 1. prisen i kategorien ”Årets Nyhedsbillede Danmark”, hvor Nissen beviser styrken ved med roligt overblik at forevige demonstranter i ”futtog” under COP15.

Niels Ahlmann Olesen fik en 1. pris i kategorien ”Årets Danske Hverdagsbillede”. Her var det et hverdagsbillede med indvandredrenge på besøg på Den Kongelige Balletskole, der overbeviste dommerne.

Christian Als fik en fornem 2. pris i kategorien ”Årets Audio Slideshow” med hans overbevisende multimedieproduktion fra Gaza.

SE SLIDESHOW: Christian Als multimedieproduktion