28. februar 2009, 19:14 – opdateret 1. marts 2009, 10:14

Lektielæsning, sportsaktiviteter, vennebesøg og forældrenes forventninger. Børn i skolealderen føler, at de skal leve op til mere, end de reelt kan holde til. Op mod hvert fjerde skolebarn i syvende klasse føler så meget stress, utryghed og nervøsitet i hverdagen, at de har svært ved at sove om aftenen, plages af hovedpine flere gange om ugen og har mareridt om natten. Det viser Børnerådets nye undersøgelse af 1.200 skolebørn i syvende klasse.

»Mit største problem er, hvis jeg ikke lever op til skolen og min mors krav« og »det er som en hjelm, der er for lille at have på«, lyder nogle af forklaringerne fra børnene, når de skal beskrive deres trivsel.

Formand for Børnerådet, Charlotte Guldberg, peger på, at børns trivselsproblemer også skyldes forældrenes stress.

»Undersøgelsen er en øjenåbner for os forældre. Nogle børn har brug for, at vi ændrer ved en livsstil i familien, så de får bedre livskvalitet. Trivselsproblemer er ofte en afspejling af forældrenes liv, det kan være stress og et krævende arbejde, som tager opmærksomhed fra barnet,« siger Charlotte Guldberg, der også understreger, at børns tristhed er en barriere for, hvordan de udvikler sig, lærer ny viden og indgår i sociale sammenhænge.

Stresset børnegeneration
Børnerådet er også bekymrede for, at Familie- og Arbejdslivskommissionen anbefalinger fra 2007 »er lagt på hylden«.

Kommisionen pegede i sin tid på, at forældre skulle tage mere tid ud af kalenderen til deres familier. Men i Børnerådets undersøgelser angiver mange børn, at deres forældre har travlt og er for meget væk fra hjemmet.

»Vi må på nationalt plan sikre gode livsbetingelser for familier, så børnene kommer i fokus, blandt andet i forhold til arbejdsforhold. Eksempelvis at forældre kan blive hjemme hos barnet, hvis det er sygt. Vi kan ikke kun placere ansvaret hos forældrene,« siger Charlotte Guldberg.

Familieordfører for Venstre, Karen Ellemann, er ikke ubetinget enig.

»Det er alarmerende tal, men rent politisk mener jeg, at vi i høj grad allerede har fokus på blandt andet fleksibiliteten i børnefamiliernes hverdag. Naturligvis er børneopdragelse og børns trivsel primært forældrenes ansvar, men det er arbejdsmarkedets partnere, der skal give forældre mulighed for mere frihed under deres børns sygdom,« siger Karen Ellemann, der understreger, at hun ikke har læst den fulde undersøgelse.

Også Mette Frederiksen, familieordfører for Socialdemokraterne, finder undersøgelsens tal tankevækkende.

»Det fortæller om en børnegeneration, der kæmper med mistrivsel. Og det må vi tage alvorligt – ikke kun politisk, men som samfund. Danskerne skal arbejde mere og mere, samtidig med at vores børn mistrives. Derfor har vi foreslået et klippekort med ubrugt barselsorlov ved børns sygdom, så forældrene kan tage fri under hele barnets sygdomsperiode.«