Det danske politis brug af magtmidler får kritik fra nordiske kolleger. De forstår ikke, hvorfor Danmark ikke vil være med i et fagligt samarbejde, der skal forbedre og mindske brugen magtmidler.
18. juli 2009, 17:43 – opdateret 18. juli 2009, 19:01
I 70erne affyrede det finske politi i gennemsnit næsten et skud om dagen. I dag har finnerne de laveste tal i Norden, når det kommer til brug af våben og dødsfald som resultat af politiskud. Det er resultatet af en gennemgribende reform af politiets brug af magt. Ideen var at samle alle politiets midler under magtbegrebet og lade den samme instruktør undervise i forhandlingens såvel som våbnets magt.
Marko Mäkelä underviser i magtmidler på den finske politiskole og genkender noget af den »gamle« finske tankegang hos det danske politi.
»Jeg er sikker på, at der er mange dygtige og fornuftige politibetjente i det danske politi. Men de metoder, der bliver brugt, minder om dem, vi brugte for mange år siden. Mentaliteten om at trække pistolen, så snart man føler sig truet, er forældet. Man skal undervise i at finde en anden effektiv løsning,« siger Marko Mäkelä.
Han udtaler sig på vegne af magtmiddelgruppen i det nordiske politiskolesamarbejde, Nordcop. Samarbejdet opstod på Finlands initiativ i 2004. I magtmiddelgruppen mødes instruktører i brug af magtmidler fra Norge, Sverige, Finland og Island et par gange om året for at harmonisere og optimere undervisningen, så politiets brug af magt bliver så effektiv og skånsom som mulig.
Samarbejdet har ført til flere forandringer i de nordiske landes undervisning, det seneste resultat er en udviklingen af en fælles nordisk magtmiddeltest, hvor politibetjente en gang om året skal have opfrisket deres kunnen i såvel forhandling og tilbagetrækning som skydekundskaber.
Magtmiddelgruppen så gerne, at Danmark også deltog i seminarerne, der tager mellem en og tre uger.
»Jeg er sikker på, at det ville have en positiv effekt på politiets skyderier og derved på sigt spare menneskeliv, hvis dansk politi blev en del af samarbejdet og lærte af vores tilgang til farlige situationer,« siger Mäkelä, der pointerer, at de andre nordiske lande også kunne lære af dansk politi.
Han bygger sin tolkning af det danske politi på flere studiebesøg og de danske politielever, der kommer til Finland og modtager undervisning som en del Nordcops elevudveksling, som Danmark er med i. I statistikkerne er Danmark også nordisk topscorer i brug af våben samt sårede og døde af politiskud.
Pistolrekord i 2008
Politiassistent Peter Kamp synes, at det er en skam, at Danmark ikke deltager i samarbejdet. Som elev havde han en måneds uddannelse i brug af magtmidler hos det finske politi, og han mener, at finnerne er længere fremme med taktikker i stressede hverdagssituationer.
»Hvis vi deltog i samarbejdet og lærte nogle af taktikkerne, tror jeg, at man kunne mindske antallet af våbentrækninger. Ligesom det finske politi kunne lære noget af os,« siger Peter Kamp, der mener, at det danske politi er bedre til at undgå tilspidsede situationer.
I 2008 trak det danske politi pistolen 325 gange og slog dermed rekord. I en rapport om politiets brug af skydevåben fra 2007 pointerer Politiets Videnscenter da også, at man kan blive bedre til at tackle de tilspidsede situationer: »Håndtering af såvel egne som andres stress synes at være et emne med klart forbedringspotentiale i dansk politi. (…) I Finland arbejdes med det ’grønne felt’ og det ‘røde felt’. Det gælder om at forblive i det ‘grønne felt’, hvor man har overskud til at beslutte, planlægge, vurdere og dermed også bevare kontrol over situationen.«
Thomas Elholm er lektor i strafferet på Syddansk Universitet og har forsket i politiets brug af skydevåben. Han mener, at Danmark burde deltage i magtmiddelsamarbejdet under Nordcop:
»Konsekvensen af den manglende deltagelse kan være, at man ikke får optimeret brugen af magtmidler. Forstået på den måde, at politiet ikke får den rette balance mellem at skride ind, når der er brug for det og skåne borgeren mest muligt. I værste tilfælde kan politiets magt slå ihjel, og derfor skal man være meget opmærksom på det,« fortæller Thomas Elholm.
Jørgen Harlev er souschef på politiskolen, og han har bestemt, at hans undervisere ikke skulle tage til magtmiddelseminarer i Nordcop:
»Vi har ikke haft lærerressourcerne til at deltage i flere ugers seminarer, men vi får stadig afrapporteringerne fra gruppen. Der foregår masser af ting uden for Nordcop. Vi har været på flere dages besøg i Sverige og Finland, som har inspireret os til vores undervisning i skydevåben,« fortæller Jørgen Harlev.
Han pointerer, at de nordiske lande har teten på forskellige punkter inden for politiarbejdet. Når man når frem til konklusioner inden for sit område, deler man det med de andre lande. På den måde får Danmark også resultaterne fra Nordcops magtmiddelgruppe.
Jørgen Harlev stiller sig uforstående over for kritikken om de danske metoder:
»Så sent som i foråret har vi haft danske elever på den finske politihøjskole, som kommer med den modsatte slutning, så jeg synes kritikken rammer forkert,« siger Jørgen Harlev.




































