15. januar 2009, 21:29 – opdateret 15. januar 2009, 21:51

Da den borgerlige regering kom til magten i 2001, lagde statsminister Anders Fogh Rasmussen og co. op til en forbedring af borgernes retssikkerhed. De offentlige myndigheders muligheder for at komme på uvarslede kontrolbesøg uden forudgående retskendelse skulle begrænses, og situationens alvor blev afspejlet i regeringsgrundlaget:

»Regeringen ønsker at forbedre borgerens retssikkerhed. Den stigende regulering har medført, at de offentlige myndigheder forlanger flere og flere oplysninger. I alt for mange tilfælde har myndighederne fået adgang til private boliger og ejendomme uden retskendelse. Det udgør en voksende risiko for den enkelte borgers retssikkerhed og de grundlovssikrede frihedsrettigheder,« fastslog regeringen.

En særlig kommission blev nedsat med henblik på at skrive et udkast til en såkaldt retssikkerhedslov, der trådte i kraft i januar 2005. Loven skulle begrænse og opstille retssikkerhedsmæssige betryggende rammer for myndighedernes adgang til at foretage såkaldte tvangsindgreb uden retskendelse. Mennesket frem for systemet.

I den borgerlig-liberale tænketank CEPOS er man imidlertid ikke imponeret.

»De offentlige myndigheders mulighed for at foretage tvangsindgreb i private hjem og særligt private virksomheder er fortsat særdeles omfattende i dagens Danmark. Det er endvidere karakteristisk, at en lang række tvangsindgreb kan foretages uden forudgående retskendelse,« siger Jacob Mchangama, der er chefjurist i CEPOS.

»Det er klart, at myndighederne har en berettiget interesse i at kunne afsløre snyd og svindel. Men den interesse skal afvejes mod borgernes retssikkerhed. Efter min opfattelse bør borgernes retssikkerhed veje tungere end hensynet til myndighedernes mulighed for kontrol. Når man systematisk giver myndighederne adgang til private virksomheder og hjem uden retskendelse og dermed uden noget krav om mistanke eller konkret nødvendighed, så er balancen blevet skæv. Der bliver tale om en generel mistænkeliggørelse af borgeren og Grundlovens beskyttelse udhules,« siger Jacob Mchangama.

Chefjuristen i CEPOS henviser også til myndighedernes egne opgørelser, som viser et stigende antal tvangsindgreb uden retskendelse. Eksempelvis foretog Beskæftigelsesministeriet i november måned 2006 i alt 6.245 kontrolbesøg. Heraf var 4.481 besøg uvarslede. Til sammenligning foretog Beskæftigelsesministeriet i september 2005 kun 5.902 kontrolbesøg uden retskendelse – heraf 4.231 uden varsling. Fødevareministeriets direktorater foretog i oktober og september 2006 i alt 13.503 kontrolbesøg uden retskendelse. Af disse var 10.966 (81 procent) uvarslede. Det er også en stigning i forhold til 2005.

Men hvorfor har det offentlige fået flere muligheder for at foretage tvangsindgreb uden grønt lys fra domstolene, når der nu har været et politisk signal om det modsatte? Det er der flere forklaringer på. En af dem er de mange historier i medierne om fordærvet mad i butikker og på restauranter, om sort arbejdskraft, momssvindel og dårlige arbejdsforhold. Den slags kalder på politisk handling. En anden forklaring er ifølge CEPOS, at retssikkerhedsloven fra 2005 er udvandet. Den kommission, som forberedte loven, valgte således udtrykkeligt at fraråde udvidet indførelse af krav om forudgående retskendelser.

»Der kan på denne baggrund stilles spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad kommissoriet og kommissionens tilgangsvinkel har vægtet hensynet til en praktisk forbedring af borgere og virksomheders retssikkerhed lige så højt, som det daværende regeringsgrundlag lagde op til,« skriver CEPOS i et nyt notat.

»Retssikkerhedsloven synes således at vægte hensynet til ressourcemæssige konsekvenser samt offentlige myndigheders adgang til effektiv kontrol højere end borgernes og virksomheders retssikkerhed,« fastslår CEPOS.

»Det viser også, at når den offentlige sektor bliver så stor og tillægges så mange opgaver, som det er tilfældet i dagens i Danmark, opstår der en tendens til, at systemet sættes før borgeren. Endvidere er kontrolmyndighederne meget skeptiske over for tiltag, der medfører begrænsninger i deres kontroladgang. Det er derfor meget svært at lave om på systemet. Men man må også erkende, at de konkrete politiske ambitioner slet ikke har været høje nok,« siger chefjuristen i CEPOS, der opregner en række eksempler.

Ifølge Planlovens § 57 har »Miljøministeriets og kommunalbestyrelsens personale og personer med bemyndigelse fra de pågældende myndigheder uden retskendelse adgang til enhver ejendom i tilsynsøjemed«. Dette omfatter tilsyn med og derfor adgang uden retskendelse til private boliger, som følge af f.eks. bestemmelser i lokalplaner.

Ifølge Byggeloven »kan Kommunalbestyrelsen uden retskendelse forlange adgang til en privat ejendom for at undersøge, om der er sket overtrædelse af loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser og stillede betingelser«. Også Naturbeskyttelsesloven indeholder adgang til privat ejendom uden retskendelse, mens Revisorloven giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen adgang til revisorvirksomheder, hvis blot der er risiko for lovbrud. Under lovbehandlingen forlangte en uhellig alliance bestående af Dansk Folkeparti og Enhedslisten ganske vist krav om retskendelse i revisorloven, men det blev afvist af flertallet.

Tilsvarende giver Landbrugsloven og Fødevareloven de offentlige myndigheder en vid og skønsmæssig adgang til at foretage kontrol og tilsyn i private hjem og virksomheder uden retskendelse.

»Det er på visse områder blevet en helt standardmæssig lovgivningsteknik, at man indsætter en bestemmelse om, at kontrol kan ske uden retskendelse,« siger Jacob Mchangama.

Det er Venstres chefideolog, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, ikke enig i.

»Jeg er lige så bekymret for retssikkerheden, som CEPOS er. Men når man har at gøre med illegale indvandrere, sort arbejde og så videre, så vil det være formålsløst at varsle et kontrolbesøg,« siger ministeren.