Dna. Politiet bruger oplysninger fra blodregister til at opklare ulykker og forbrydelser. Blodet stammer fra spædbørn. Men forældrene informeres ikke om politiets adgang til registeret. Kritik fra medlem af Etisk Råd.
17. september 2007, 15:54
Politiet har i al stilhed fået adgang til et register, der foreløbig indeholder blodprøver fra 1,8 millioner danskere.
Dermed har politiet reelt også fået adgang til et DNA-register med genetiske oplysninger om alle danskere. Registeret bliver nemlig konstant udvidet, og i 2012 vil alle danskere under 30 år være i det. Blodprøverne stammer fra hælprøver, der bliver taget på nyfødte børn for at afsløre medfødte sygdomme.
Børnenes forældre bliver ikke oplyst om, at politiet kan få adgang til de blodprøver, deres børn afleverer til det såkaldte PKU-register på Statens Seruminstitut. Det bekræfter lederen af registeret, professor Bent Nørregaard-Pedersen.
Han påpeger, at blodprøverne kun bliver udleveret til retsgenetiske undersøgelser, hvis politiet fremviser dommerkendelser. Det er sket 15-20 gange siden 2001. Alle prøverne er blevet brugt til at identificere ofre for forbrydelser eller ulykker. Men ifølge professoren kan politiet med dommerkendelser også få adgang til blodprøver, der stammer fra formodede forbrydere.
Han erkender, at det er etisk problematisk, at et folkesundheds- og forskningsregister kan blive brugt som en slags kriminalregister, uden at forældrene til de registrerede børn får besked. »Det er en svær balancegang. Hvis forældrene får besked, vil nogle af dem måske lade være med at få deres børn testet, fordi de i forvejen har mistillid til systemet. Det kan i sidste ende gå ud over børnene,« forklarer han.
Medlem af Etisk Råd, jurist Jon Andersen, opfordrer seruminstituttet til at informere forældrene.
Chefpolitiinspektør Per Larsen fra Københavns Politi understreger, at registeret kun bliver taget i brug, når det er absolut nødvendigt.
