Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Au pair-piger presses ud i sort arbejde

Filippinske au pair-personer i Danmark har betalt helt op til 13.000 kroner til uautoriserede mellemmænd for kontakten til Danmark, viser undersøgelse. Det betyder, at flere af dem ser sig nødsaget til at arbejde sort.

Mange af de filippinske au pairer, der lever og arbejder i danske familier, har måttet punge ud med tusindvis af kroner til mellemmænd og formidlingsbureauer for at komme hertil. Det betyder, at pigerne - der typisk kommer fra svære økonomiske kår - allerede er gældsat inden ankomsten til Danmark, og at flere af dem bl.a. derfor føler sig nødsaget til at tage sort arbejde og måske siden hen også blive illegale i landet for at kunne betale gælden.

Det viser en undersøgelse fra Center Mod Menneskehandel i Servicestyrelsen, »Au Pair og Menneskehandlet?«, der offentliggøres torsdag. Undersøgelsen er baseret på indgående research i au pair-miljøet samt kvalitative interviews med 26 au pair-piger og én au pair-dreng, hvoraf hovedparten er fra Filippinerne.

Rapporten konkluderer, at der ikke er tale om direkte menneskehandel, men at der i høj grad sker en mere eller mindre systematisk økonomisk udnyttelse af de filippinske au pairer - der med godt 2.100 opholdstilladelser i 2008 er klart den største nationalitetsgruppe i au pair-ordningen herhjemme. Mellemmænd og formidlere udnytter bl.a. pigernes uvidenhed, manglende adgang til internettet og indædte ønske om at komme til Vesten og tjene penge til dem selv og deres familie til at få dem til at acceptere urimelige økonomiske betingelser.

»De har det her brænd-ende ønske om at komme til Vesten, så de er villige til at gå ind på dårlige vilkår og udsætte sig for noget, som ikke er menneskehandel nu, men som skaber en stor sårbarhed. Derfor skal vi tage det alvorligt,« siger Gitte Tilia, koordinator i Center mod Menneskehandel.

Føler sig truet

Ifølge rapporten har de filippinske au pairer oplevet at skulle betale mellem 2.000-13.000 kroner udover flybillet til bureauer og mellemmænd. Samme tendens har gjort sig gældende i en undersøgelse af det norske au pair-system fra 2009. Derudover må de filippinske au pairer betale et par tusinde kroner i bestikkelse i lufthavnen, fordi det siden 1998 har været forbudt i Filippinerne at rejse til Europa som au pair.

Forbundssekretær i FOA, Jakob Bang, der er koordinator for Netværket for Au Pair, genkender klart problematikken - og bekræfter, at nogle au pairer simpelthen hen føler sig nødsaget til at arbejde mere, end reglerne tillader, eller tage sort arbejde ved siden af.

»I forhold til, at deres indtægt som au pair ligger på 3.000-4.000 kroner, og at indtægten ofte er væsentligt lavere i Filippinerne - det er jo derfor, de tager afsted - så kan prisen på 5.000-10.000 kroner, som vi har hørt om, være rigtig mange penge. Og det er også derfor, at de har lyst til at arbejde ekstra og sort,« siger han.

Jakob Bang peger på, at det ikke bør resultere i, at man afviser filippinske ansøgere til au pair-ordningen - for det vil næppe stoppe trafikken af au pairer hertil - i stedet skal det sikres, at de kan komme hertil under ordnede forhold. Og det harmonerer fint med anbefalingen i Center mod Menneskehandels undersøgelse. Her foreslås det at etablere en central upartisk non-profit organisation, der kan stå for formidlingen mellem au pairer og danske værtsfamilier, så risikoen for, at mellemmænd tjener penge på ordningen, reduceres.