Pensionskassen ATP vil investere op imod 60 mia. kr. i dansk infrastruktur og tilbyder konkret at købe eksisterende anlæg som Øresundsbroen og broerne omkring Fyn.
4. januar 2008, 20:18 – opdateret 4. januar 2008, 21:35
En check på 12 mia. kr. og en samlet investeringsramme på op imod 60 mia. kr.
Sådan lyder tilbuddet fra pensionskassen ATP, der nu sætter alvor bag det tidligere luftede ønske om at investere en del af pensionsformuen på næsten 400 mia. kr. i danske jernbaner, veje og broer.
»Hvis der er et politisk ønske om det, vil vi gerne tilbyde at investere op til 60 mia. kr., gerne i en del af den eksisterende danske infrastruktur, så de offentlige kasser får frigjort kapital til at investere i nye anlægsprojekter«, siger ATPs direktør, Lars Rohde.
ATP vil fortsat gerne være med til at investere i nye broer og jernbaner, men er mindst lige så interesseret i at overtage eksisterende anlæg, som staten så efterfølgende lejer tilbage. Som eksempel på konkrete projekter, som ATP kunne være interesseret i at overtage fra staten, nævner Lars Rohde broerne omkring Fyn, Limfjordstunnelen og – i den helt tunge ende – Øresundsbroen.
»Vi tror på, at det kan blive en fornuftig forretning for ATP at overtage eksisterende anlæg. Vi vurderer, at vi kan optimere den løbende vedligeholdelse, så staten efter f.eks. 30 år kan tilbagekøbe en bro i perfekt stand«, siger Lars Rohde.
ATP luftede første gang interessen for at investere i dansk infrastruktur for halvandet år siden. Men trods flere møder med bl.a. repræsentanter fra regeringen, er det indtil videre blevet ved ønsket.
Nu håber ATP, at Infrastrukturkommissionen sparker nyt liv i debatten. Ifølge kommissionens afsluttende rapport, der offentliggøres torsdag – og som Berlingske Tidende er i besiddelse af – lægger kommissionen op til, at private aktører i langt højere grad skal sidde med ved bordet, når fremtidens infrastrukturprojekter skal finansieres, opføres og vedligeholdes.
Politisk medvind
Infrastrukturkommissionen har ikke diskuteret muligheden for at lade private købe sig ind i den eksisterende infrastruktur, men kommissionens formand, Birgit Aagaard-Svendsen, synes det er en spændende diskussion.
»Jeg synes bestemt, at ATP skulle diskutere muligheden med Finansministeriet,« siger Birgit Aagaard-Svendsen.
Det er et signal, der giver ATP håb om politisk medvind. Og pengene er klar. Ifølge Lars Rohde har ATP’s bestyrelse besluttet at investere fem procent af selskabets samlede aktiver i infrastruktur.
Seks af de 18 mia. kr. er allerede bundet i udenlandske anlæg, herunder motorveje i USA og havneanlæg i Storbritannien. De sidste 12 mia. kr. vil ATP meget gerne investere i danske anlæg.
Lars Rohde understreger, at de 12 mia. kr. ikke er det fulde beløb, ATP kan investere i broer og motorveje.
»De projekter, vi vil gå ind i, vil også indeholde en lånefinansiering. Så udover de penge, vi selv kommer med, taler vi om en investeringsramme på omkring 60 mia. kr.«, siger Lars Rohde.
ATPs primære interesse er at sikre sig et solidt og langsigtet afkast. Og ifølge Lars Rohde vil kravet til afkast typisk være mindre, hvis der investeres i eksisterende anlæg, fordi risikoen er mere mindre end ved investering i nye anlæg.
ATP-direktøren mener også, at der kan blive tale om en god forretning for staten, og henviser til at mange broer og vejanlæg forfalder på grund af dårlig vedligeholdelse.
»Det er kostbart at udskyde vedligeholdelse. Det tror jeg, at alle økonomiske eksperter er enige om. Der findes en optimal vedligeholdelsesplan for en jernbane eller motorvej set fra et økonomisk synspunkt. Der er ikke noget i vejen for, at det offentlige har optimale vedligeholdelsesplaner, men vi må bare konstatere, at det sker ikke«, siger Lars Rohde.
Selv om tilbuddet om en check på 12 mia. kr, lyder som årets hidtil bedste gavebod, er der nogle forudsætninger, der skal opfyldes, før ATP slipper pengene. Lars Rohde slår fast, at der skal opbygges nagelfaste systemer, herunder standardiserede kontrakter, der beskriver ansvarsfordelingen mellem private firmaer og staten.
»Hvis rammebetingelserne er i orden, har vi stor interesse i at investere i infrastruktur, fordi det er utroligt velegnet til langsigtede investeringer med et inflationssikret element. Og det modsvarer jo ATPs langsigtede pensionsforpligtelser«, siger Lars Rohde.
