Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Askesky får DSB til at indsætte ekstra vogne

Den vulkaniske aktivitet får nu direkte indflydelse på togtrafikken.

Det islandske vulkanudbrud får nu indflydelse på togtrafikken i Danmark. Mens fly løbende bliver aflyst over hele Europa ruster DSB sig til en dag med ekstra travlhed på en række togafgange.
Prognosen fra DSB lyder torsdag eftermiddag, at der ikke vil blive sat særtog ind, men at man løbende vurderer situationen sammen med luftfartsmyndighederne i Naviair og Københavns Lufthavn.
- Vi oplever et ekstra pres på togtrafikken, især i lufthavnen og på hovedbanegården. Vi har lige nu besluttet at øge kapiciteten på visse afgange mod Jylland samt mod Sjælland, lyder det fra DSB Kommunikation til Berlingske.dk.
Der indsættes ekstra togsæt på dagens sidste afgange i hver retning. Det betyder, at togafgangen kl. 0020 fra Københavns Lufthavn får tre gange så meget kapacitet som normalt, mens den sidste togafgang mellem Frederikshavn og Aalborg kører som normalt, men får ekstra vognsæt på i Aalborg på afgangen kl. 00.05.