Den britiske Catherine Ashton er hverken den mest erfarne eller den mest oplagte udenrigschef, Europa kunne håbe på. Til gengæld opfylder hun en række af de andre krav, der spiller en mindst lige så stor rolle i kampen om at blive EUs første udenrigsrepræsentant.
19. november 2009, 09:01 – opdateret 19. november 2009, 23:20
Ashton kommer fra et af de store EU-lande, hun tilhører den socialistiske gren af den europæiske familie, og så er hun ikke mindst kvinde. I Bruxelles har der længe været enighed om, at udenrigschefen skulle opfylde de to første krav. Men at det også lykkedes at finde en kandidat, der kan bidrage til at rette op på den mildest talt skæve kønsbalance, var der ikke mange, der havde troet på.
Catherine Ashton blev født i den lille by Upholland i 1956. Hun har læst økonomi på London University, og arbejdede i en årrække med at sikre lige vilkår for alle, uanset køn, i det private erhvervsliv.
Ashton havde fra 2001 og frem en række betroede stillinger i den britiske regering, selvom hun aldrig er stillet op til valg i Storbritannien. I 2007 udnævnte premierminister Gordon Brown hende til leder af det britiske Overhus og siden også kabinetsminister.
I 2008 blev hun sendt til Bruxelles, hvor hun siden har haft den vigtige post som handelskommissær. Her blev hun kendt for hurtigt at være inde i stoffet, og for at tale lige ud af posen. En evne, der også har gjort hende til en populær politiker i Storbritannien. I 2004 blev hun udråbt til årets minister af House Magazine, ligesom hun er blevet kåret til årets adelige af Channel 4.
I 1999 blev hun adlet med titlen baronesse af Upholland. Privat er hun gift med journalisten Peter Kellner, parret har fem sammenbragte børn.
