Velfærdsministeren vil bekæmpe ghettodannelse ved at gøre det lettere at holde ressourcesvage familier væk fra almene boligområder. Oppositionen er positiv.
27. november 2008, 21:18 – opdateret 27. november 2008, 22:22
Det skal være lettere for landets kommuner og boligselskaber at blæse på ventelisterne til de almennyttige boliger for at få beboere med fast job og indkomst ind i områderne.
Det mener velfærdsminister Karen Jespersen (V), der er klar til at lovgive om flere af anbefalingerne fra den såkaldte Programbestyrelse, der i går markerede afslutningen på fire års arbejde med en rapport om landets udsatte boligområder.
Konkret vil ministeren udvide mulighederne for at springe ansøgere uden fast indkomst over i boligkøen, ligesom hun vil gøre det lovligt at lade boliger stå tomme i halve år, mens boligselskaberne annoncerer efter ressourcestærke lejere, der ikke står på ventelisten:
- Det er et vigtigt mål at få ændret beboersammensætningen i de udsatte boligområder. Vi ved, at det virker i forhold til både sociale problemer og integration, siger Karen Jespersen, der arbejder på en større boligpakke, som skal være klar i begyndelsen af det nye år.
Hastesag
Og der er hårdt brug for handling, kunne man forstå, da formanden for Programbestyrelsen Jørgen Nue Møller fremlagde de vigtigste konklusioner og anbefalinger fra arbejdsgruppens digre rapport.
Landets ghettoområder er plaget af fattigdom, omfattende sociale problemer, massiv ledighed, isolation fra det omgivende samfund og en betydelig overvægt af etniske minoriteter. Og dertil kommer, at der bor mellem 35.000 og 40.000 børn under 17 år i de mest belastede ghettoer.
- Deres opvækst er vigtig for Danmark. Vi har brug for dem, og de har brug for os. Men vi skal gøre os fortjent til deres tillid, sagde han.
Fysiske forandringer
Ifølge udvalget, der blev nedsat af regeringen i forbindelse med offentliggørelsen af dens strategi mod ghettoisering fra 2004, har områderne brug for at undergå radikale fysiske forandringer, for en bredere beboersammensætning og for at få virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige kontorer til at rykke ind.
- Der er altså ingen grund til, at alle offentlige institutioner skal flokkes på landets havnefronter, som Jørgen Nue Møller sagde, og så understregede han, at staten må forpligte sig. Der er behov for, at regeringen laver en langsigtet strategi, og for at den indser, at der skal spyttes mange penge i kassen.
Det kunne Karen Jespersen ikke love i går:
- Lad os nu se, hvad der er brug for. Og så må vi se, hvad det koster, og hvor vi finder pengene senere, var hendes svar.
I Folketinget er oppositionen positiv over for ministerens konkrete tiltag. Men der er brug for meget, meget mere mener S og SF.
- Ministeren forholder sig jo slet ikke til det, der er det centrale budskab i rapporten: Behovet for en massiv investering i at højne standarten i de her områder, siger SFs boligordfører Nanna Westerby. Også Socialdemokraternes boligordfører Thomas Jensen mener, at regeringen må indse, at der skal massive investeringer til.
- Der er brug for at gøre noget alvorligt for at ændre beboersammensætningen, men derudover må man forstå, at det er en fornuftig samfundsinvestering, hvis staten går ind. Der er 40-50 pct., der står uden for arbejdsmarkedet i nogle af disse områder, og får vi dem ud på arbejdsmarkedet, kan det jo finansiere hele indsatsen, siger Thomas Jensen.
