1. juni 2009, 22:30

For kun et år siden, nåede det danske jobmirakel nye højder med endnu en fantastisk bundrekord på 46.600 ledige i juni. Det var dengang, hvor daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) benyttede en hver given lejlighed til at fortælle om den velfungerende danske flexicurity model og aktive arbejdsmarkedspolitik. I dag er retorikken mindre højstemt. Muligheden for at fyre folk i en fart – den ene del af flexicuritymodellen – bliver praktiseret ude på virksomhederne med større intensitet end forudset. På bare ti måneder er ledigheden fordoblet, og den stiger med den hurtigste hastighed i 20 år.

Det betyder, at Danmark inden længe runder de 100.000 arbejdsløse, og at der kommer fornyet fokus på indsatsen for at bringe de ledige tilbage i job. Eller sagt på en anden måde; Nu vil det vise sig, om den danske beskæftigelsesindsats har fået lov at sove tornerosesøvn under højkonjunkturen, eller om den fortsat er up-to-date og klar til at håndtere en længere periode med stigende ledighed. Hidtil har regeringen ikke overraskende holdt sig til den sidste påstand. Krisepolitik er ført fra Finansministeriet og ikke Beskæftigelsesministeriet. Men det er tvivlsomt, om den nuværende beskæftigelsesminister, Inger Støjberg (V), kan blive ved med at forholde sig i ro, for flere røde advarselslamper blinker i forhold til jobindsatsen.

der mangler et samlet overblik over, hvor gode de såkaldt andre aktører er til at få folk i arbejde. Især mange ledige akademikere var utilfredse med den jobhjælp, de tidligere fik af det offentlige, og derfor var der god fornuft i, at regeringen i 2002 åbnede op for at private konsulentbureauer, uddannelsesinstitutioner og fagforeninger kan byde ind på opgaven med at skræddersy jobkurser til bestemte grupper af ledige. Samtidig blev der skabt et frit marked, hvor de bedste og billigste løsninger ville sejre. Eller sådan så det i hvert fald ud. Nu viser beregninger fra SFI-professor Søren Winter, at der er givet statsstøtte i milliardklassen til de private aktører, der trods den høje pris har haft svært ved at leve op til lovgivningens krav om kontrol af de ledige. I en situation med stærkt stigende ledighed er der behov for at få undersøgt, om de private leverandører er pengene værd.

Selv om beskæftigelsesminister Inger Støjberg forholder sig i ro et godt stykke tid endnu, så sker der dog én stor ændring af beskæftigelsesindsatsen til august. Her overtager kommunerne ansvaret for alle jobcentre og ledige. Og det på trods af at den røde advarselslampe både er blevet tændt af vismændene, oppositionen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO. De mener, at timingen er den værst tænkelige og frygter tre ting:

- At de ansatte i jobcentrene drukner i omstillingsprocesser på et tidspunkt, hvor flere og flere ledige har brug for hjælp.

- At jobcentrene fremover vil koncentrere sig om at formidle job inden for kommunegrænsen i stedet for at finde det job, der matcher den lediges kompetencer bedst.

- At de ledige nedprioriteres til fordel for kommunernes mange andre opgaver med ældrepleje og dagpasning.

Hvis forudsigelserne bliver til virkelighed, kan det få store konsekvenser for de arbejdsløse.