4. maj 2009, 20:58 – opdateret 4. maj 2009, 21:57

Kl. 04.57 i går morges fødte prinsesse Marie, godt ti timer efter at hun blev indlagt på den lyserøde kongelige fødestue på Rigshospitalet i København, en velskabt søn, der vejede 3.032 gram og var 49 cm lang. Prins Joachim var til stede under hele forløbet, han klippede selv navlestrengen over og fortalte bagefter, at han havde knebet en tåre, da det hele var godt overstået.

Han har prøvet det to gange før, men prinsesse Marie fik også professionel hjælp af klinikchef Morten Hedegaard og afdelingsjordemoder Birgitte Hillerup.

»Det er lige stort hver gang,« sagde den lykkeligt smilende, men klatøjede prins Joachim, da han allerede en time efter, at fødslen var overstået, havde overskud til at gå ned i Rigshospitalets forhal for at orientere pressen, der var hidkaldt af jungletrommerne.

Og den nybagte mor var hurtigt klar til at vise guldklumpen frem for venner og familie. En af de første besøgende var hendes far, Alain Cavallier.

Nummer syv til tronen
Den nyfødtes placering som nummer syv i arvefølgen til den danske trone er teoretisk og uden betydning, vurderer historikeren, lektor Jes Fabricius Møller, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Hvis Kronprinsparret får flere børn, rykker den lille prins yderligere ned.

»Men uanset hans manglende udsigter til at blive konge af Danmark, er han en del af den kongelige familie og skal repræsentere denne og er derfor underlagt et krav om ikke at skeje ud. Han skal kort sagt sørge for ikke at blamere sig,« fortsætter Jes Fabricius Møller, der er aktuel med sin store Hal Koch-biografi.

»Sandsynligheden for at han gør karriere i militæret er større, end for at han bliver rockmusiker, men under alle omstændigheder skal han som voksen kunne sørge for sit eget udkomme, for selvom han muligvis får nogle repræsentative opgaver, skal han ikke regne med at komme på Finansloven og få andre privilegier såsom momsfritagelse,« fortsætter Jes Fabricius Møller, der ikke umiddelbart kan se, at der skulle være karrieremuligheder, den unge prins på forhånd er afskåret fra, selvom han ikke går ind i militæret og også fravælger at følge i sin fars fodspor og blive landmand.

»Prinsesse Elisabeth, der nu er nummer ni i arvefølgen, har f.eks. i mange år arbejdet i Udenrigsministeriet. Og i arvefølgen til den russiske zar-trone, der ganske vist er afskaffet, er der bankfolk,« påpeger Jes Fabricius Møller.

»Den danske trone nedarves blandt efterkommerne af Christian X og dronning Alexandrine. Dronningens yngste søster gled dog ud af arvefølgen, da hun giftede sig med den daværende græske kronprins Konstantin, og Rosenborgfamilien – Dronningens farbror, arveprins Knuds familie – blev kørt ud på et sidespor med Tronfølgeloven i 1953. Arveprinsens sønner, Ingolf og Christian, røg helt ud, da de giftede sig borgerligt, mens den ugifte datter, prinsesse Elisabeth, nu er rykket ned som nummer ni,« fortsætter han.

»Det giver et signal om, at »I er en del af familien, men vi er de rigtige kongelige«. Det er den siddende regent, der afgør, hvem der uden for hans egen direkte linje skal have titel af prins og prinsesse, men det er Folketinget, der afgør, hvem der skal have hvor meget i årpenge af staten, (apanage, red.), for det fastsættes ved lov,« slutter Jes Fabricius Møller.

Udover statsydelsen til Dronningen er der fastsat årpenge til Kronprinsen på 17,1 mio. kr. (hvoraf Kronprinsessen modtager ti pct.), prins Joachim på 3,0 mio. kr., grevinde Alexandra på 2,0 mio. kr. og grev Ingolf på 1,4 mio. kr. Beløbene er opgjort pr. 1. oktober 2008.